Haraldsvej 46, Gram,
8660 Skanderborg
Familievenlig storvilla på attraktiv adresse Velkommen til en bolig, der nærmest er skræddersyet til den unge børnefamilie.
Haraldsvej 46 er godt placeret direkte ud til lukkede stisystemer, der fører til skole, fritidsaktiviteter og grønne områder, hvor børnene kan lege og boltre sig trygt. Der er desuden kort afstand til indkøbsmuligheder.
Med nem og hurtig adgang til den tresporede motorvej kan Aarhus nås på blot 15–20 minutter. Det er altså let at arbejde i Aarhus eller i de omkringliggende større byer – og samtidig være bosiddende på Haraldsvej 46 i Gram. Skal du til Skanderborg, tager køreturen kun omkring 5 minutter.
Selve huset byder på hele 176 m² bolig og fremstår flot og indflytningsklart. Der er gennemgående sildebensparket, stilrene badeværelser og en ideel planløsning. Udover en skøn opholdsafdeling med køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, store vinduespartier og direkte adgang til terrassen, får man et stort og lyst forældresoveværelse samt et tilstødende værelse/kontor i den ene ende af huset – og yderligere tre gode børneværelser i den anden ende. Dertil kommer to badeværelser, en entré og et praktisk, separat bryggers.
Der er god plads til parkering i den lange indkørsel og i den store carport. I forlængelse af carporten ligger et integreret skur/værksted. Derudover er der også en lukket garage, som i dag anvendes til opbevaring.
Haven er velholdt og overskuelig med hyggelige kroge og et dejligt terrassemiljø, hvor grillmaden kan nydes, mens børnene leger i haven. De grønne fællesarealer ligger lige på den anden side af hækken.
Haraldsvej 46 er en skøn familievilla med mange kvaliteter – den skal opleves!
Ring på tlf. 86 52 52 86 – vi fremviser alle ugens 7 dage.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!