Silkeborgvej 114, st. th,
8000 Aarhus C
Høj, flot og delevenlig stuelejlighed med altan i god ejerforeningVelkommen til en yderst velholdt og delevenlig lejlighed på 61 kvm. med en attraktiv beliggenhed i Aarhus C.
Lejligheden er en høj stuelejlighed, hvilket giver dig det bedste fra to verdener: nem adgang uden mange trapper samtidig med, at boligen er hævet så meget over gadeniveau, at du undgår indkig fra forbipasserende. Her bor du privat og uforstyrret.
Indretningen er som nævnt delevenlig. Du træder ind i en entré/fordelingsgang, hvorfra der er adgang til lejlighedens øvrige rum. To store og regulære værelser, hvor det ene har direkte adgang til altanen Altanen er hyggelig og med kig til grønt område – et skønt sted at nyde morgenkaffen eller slappe af efter en lang dag. Badeværelset blev gennemrenoveret i 2025, og køkkenet fremstår pænt og velfungerende med god skabsplads og opvaskemaskine.
Boligen fremstår komplet indflytningsklar og i flot, velholdt stand. Lige til at rykke ind i.
Ejerforeningen er sund og veldrevet. Ejendommen er en af de præsentable blandt de klassiske lejlighedsbygninger på Silkeborgvej, og facaden til havesiden blev blandt andet omfuget for ca. 5 år siden, hvor altanerne også blev renoveret. Derudover er der ingen lån i ejerforeningen, hvilket giver en ekstra tryghed som ejer.
Der er tilmed gode parkeringsfaciliteter lige ude foran lejligheden.
En flot og indflytningsklar lejlighed i en stabil ejerforening.
Velkommen til!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!