Risvænget 21, Frederiks,
7470 Karup J
Velkommen til Risvænget 21 i Frederiks – en velindrettet og klassisk 70'er villa med en god og funktionel planløsning, der passer perfekt til både børnefamilien og parret, der ønsker god plads.Boligen byder på veludnyttede kvadratmeter, hvor hjemmets naturlige samlingspunkt er den rummelige og lyse stue. Her er der god plads til både spiseafdeling og sofahjørne, og de store vinduespartier giver et dejligt lysindfald samt direkte udgang til terrassen. I forlængelse heraf ligger køkkenet, som har en praktisk placering tæt på opholdsrummene.
Boligen rummer desuden et spændende potentiale for at skabe et moderne og åbent opholdsmiljø. Med køkkenets placering op mod stue og alrum er der gode muligheder for at åbne op og etablere et stort, sammenhængende køkken/alrum og stue. Her kan man skabe et lyst og indbydende leverum med plads til både madlavning, samvær og gæster
Huset indeholder hele tre gode værelser, som kan anvendes til børneværelser, soveværelse eller hjemmekontor. Derudover findes et badeværelse, bryggers samt en entré med adgang til fordelingsgang, der binder boligen godt sammen.
Udendørs får I en skøn grund, hvor haven indbyder til både leg, afslapning og hyggelige stunder. Her er god plads til trampolin, boldspil eller en stille krog med havemøbler. Samtidig er haven oplagt for den haveinteresserede, der ønsker at udfolde sine grønne fingre med blomster, bede eller køkkenhave. De to terrasser giver mulighed for at nyde solen dagen igennem.
Til ejendommen hører desuden carport og gode udhusfaciliteter med plads til både opbevaring og hobby.
Beliggenheden i Frederiks er attraktiv og familievenlig med kort afstand til skole, daginstitutioner, indkøb og fritidsaktiviteter. Området er roligt og trygt med et godt naboskab og nem adgang til naturskønne omgivelser – perfekt til gåture og udeliv.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!