Granvej 4, Thorsager,
8410 Rønde
Indflytningsklart og gennemrenoveret fritidshus i naturskønne og fredelige omgivelser Drømmer du om et fristed, hvor du kan læne dig tilbage og nyde roen fra dag ét – uden at skulle tænke på vedligehold og større projekter? Så er dette charmerende og opdaterede fritidshus i Thorsager et oplagt valg. Her venter en indflytningsklar oase med en rolig og grøn beliggenhed, hvor alt det vigtige allerede er gjort: I 2024 er taget blevet udskiftet, og i 2022 har huset fået ny, udvendig træbeklædning – så du kan slå dig ned med ro i sindet og bare nyde livet.
Indenfor mødes du af en lys og indbydende atmosfære, hvor den åbne planløsning forbinder entré, køkken, spisestue og stue til ét harmonisk opholdsrum. Fra den overdækkede del af terrassen træder du direkte ind i dette hyggelige hjerterum, hvor lysindfald og rummelighed går hånd i hånd. Køkkenet er opdateret med nye bordplader og har direkte adgang til et praktisk bryggers/vaskerum med udgang til den private baghave. Planløsningen fuldendes af to fine værelser samt et badeværelse, som er moderniseret med nye vægge og klinker – alt sammen i en stil, der gør det let at føle sig hjemme.
Ud over de nævnte renoveringer byder huset også på nye hoveddøre, forbedret isolering i vægge samt en energieffektiv varmepumpe, der sikrer komfort året rundt – både sommer og vinter. Haven er et kapitel for sig selv: Her får du et skønt uderum med solrige terrasseområder, plads til leg og afslapning, og grønne omgivelser, der indbyder til stille stunder. Til ejendommen hører desuden en carport og to skure med god plads til opbevaring.
Beliggenheden er ideel for dig, der både ønsker ro og nem adgang til omverdenen. Huset ligger i gåafstand til letbanestoppestedet, hvilet gør turen til og fra Århus nem og bekvem. Thorsager er en levende landsby med et stærkt lokalsamfund, skole, daginstitution, indkøb og idræt – og kun få kilometer fra Rønde, hvor endnu flere faciliteter og indkøbsmuligheder venter. Naturen omkring byen er præget af skov, marker og åbne landskaber, som inviterer til gåture, løb og friluftsliv.
Et indbydende og opdateret fritidshus med alle rammerne på plads – her skal du bare nyde.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!