Havhusevej 3, Egens,
8410 Rønde
Moderne bolig med udsigt til bugten og mange muligheder i EgensPå Havhusevej 3 finder du en bolig med en helt særlig beliggenhed – blot et stenkast fra havet og med et smukt kig over bugten direkte fra vinduerne. Her får du et hjem, hvor der er tænkt på komfort med gulvvarme i hele huset og en luft-til-vand varmepumpe, og hvor flere opdateringer allerede er udført. Ejendommen rummer samtidig en masse spændende muligheder, hvor du kan sætte dit eget præg både inde og ude.
Boligen byder på en indbydende stueplan med et lyst, åbent køkken-alrum i forbindelse med spisestue og stue, hvor udsigten danner en smuk ramme om hverdagen. Dertil kommer entré, et badeværelse samt et værelse.
Kælderen er næsten fuldt moderniseret til boligstandard og byder på badeværelse, bryggers, to disponible rum samt egen ind- og udgang til baghaven. Det giver fleksible anvendelsesmuligheder, hvad enten du drømmer om hjemmekontor eller hobbyrum.
Til ejendommen hører desuden et stort anneks/værksted. Nederst er der værkstedsplads til de praktiske projekter, mens overetagen er indrettet med køkken og forberedt til badeværelse – perfekt til gæster, teenageafdeling eller kreative ideer.
Baghaven vender væk fra vejen og skaber et fredeligt uderum, hvor der er plads til at etablere skure, orangeri eller andre udendørsaktiviteter. Selve grundene foran huset kan ikke bebygges, hvilket sikrer dig den frie udsigt nu og også i fremtiden.
Alt i alt en ejendom med en attraktiv beliggenhed tæt på havet, mange gode opdateringer og et væld af muligheder for at skabe et hjem, der matcher netop dine ønsker.
Ring på 88 53 51 00 for at booke din fremvisning!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!