Ebeltoftvej 20,
8410 Rønde
Velkommen til Ebeltoftvej 20 – en moderne og indflytningsklar familievilla, hvor god plads, en funktionel indretning og energivenlige løsninger går hånd i hånd. Her får I en velholdt og moderniseret ejendom med fire gode værelser, flere anvendelige disponible rum og en stor udhusbygning.Ejendommen er beliggende i naturskønne omgivelser mellem Rønde og Ebeltoft, hvor I kan nyde roen og den friske luft, samtidig med at hverdagens nødvendigheder er inden for overskuelig afstand. Der er nem adgang til motortrafikvejen, og med en køretid på blot ca. 30 minutter til Aarhus er beliggenheden også særdeles attraktiv for pendleren.
Indenfor bydes I velkommen i en indbydende entré, hvorfra der er adgang til boligens hyggelige køkken/alrum. Her er der god plads til at samles om både madlavning, hyggelige stunder med familien. Brændeovnen bidrager med varme og en dejlig atmosfære, som gør rummet til et naturligt samlingspunkt i hjemmet.
Stueplan rummer desuden to gode værelser, som kan indrettes efter familiens behov – hvad enten det er til børneværelser, kontor eller gæsteværelse. Herudover findes et praktisk kombineret toilet og bryggers, som gør hverdagens praktiske gøremål nemme at håndtere.
På førstesalen fortsætter de gode pladsforhold med yderligere to gode værelser. Et badeværelse fuldender etagen, og med værelser fordelt på begge etager er der gode muligheder for at skabe en naturlig opdeling mellem børn og voksne.
Udendørs venter desuden en stor og særdeles anvendelig udhusbygning, som er et stort aktiv for ejendommen. Her er der plads til både garage, værksted og hobbyaktiviteter. Uanset om drømmen er at have god plads til bilen, dyrke en pladskrævende fritidsinteresse eller indrette sit eget værksted, er mulighederne mange.
Ejendommen er udstyret med både solcelleanlæg og luft/luft-varmepumpe, som bidrager til en energieffektiv hverdag og hjælper med at holde de løbende energiudgifter nede. Sammen med brændeovnen giver det flere muligheder for opvarmning af boligen.
Kunne Ebeltoftvej 20 være jeres næste hjem? Så tøv ikke med at kontakte os på 8853 5100. Vi står klar til at byde jer velkommen til en fremvisning alle ugens 7 dage.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!