Eskerodvej 45,
8543 Hornslet
Velkommen til Eskerodsvej 45 – en flot og gennemrenoveret villa, hvor det oprindelige hus er blevet løftet markant og i 2019 udvidet med en tilbygning på hele 83 m². Resultatet er et rummeligt og velfungerende hjem med masser af plads til familielivet.Ejendommen har en attraktiv beliggenhed op til det populære Frihedskæmperkvarter, men alligevel med god afstand til naboerne. Et mindre markareal adskiller ejendommen fra den nyere bebyggelse og giver både luft omkring huset og en dejlig følelse af privatliv.
Indenfor bydes du velkommen i en stor entré med god plads til familiens overtøj og sko. Mod venstre fortsætter en fordelingsgang med adgang til badeværelse og soveværelse, inden huset åbner sig op i det store køkken-alrum. Her ligger køkken og spisestue i åben forbindelse, mens loft til kip understreger den gode rumfornemmelse og skaber et lyst og indbydende opholdsmiljø.
Fra spisestuen er der direkte udgang til træterrassen, hvor sommerdagene kan nydes med familie og venner. I forlængelse af spisestuen finder du desuden en mindre tv-stue, som skaber en hyggelig ekstra opholdsafdeling, men som også oplagt kan indrettes som endnu et værelse, hvis behovet er der. Ved køkkenet findes samtidig et praktisk viktualierum med direkte adgang til baghaven.
Fra entréen bevæger du dig mod højre ind i den store tilbygning fra 2019. Her finder du to rummelige værelser, hvoraf det ene har direkte adgang til eget walk-in-closet og videre til et stort badeværelse. Det giver en skøn og privat afdeling, der fungerer perfekt som forældreafdeling.
Udenfor fortsætter de gode rammer. I baghaven finder du en flisebelagt terrasse, hvor privatlivet virkelig kan nydes, mens træterrassen på den anden side af huset giver endnu et godt opholdsmiljø. Dermed er der fine muligheder for at finde en plads i solen og skabe forskellige miljøer omkring huset.
Til ejendommen hører desuden en carport med integreret skur, som giver god plads til opbevaring, værktøj og familiens forskellige hobbyer.
Eskerodsvej 45 er kort sagt et hjem for familien, der ønsker god plads og moderne rammer uden selv at skulle starte den store renovering – og samtidig sætter pris på en beliggenhed med luft omkring sig og en god grad af privatliv.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!