Vedbæksvænget 36,
8700 Horsens
MULIGHEDSRIG FAMILIEVILLA I SYDBYEN
I attraktive Torsted finder I denne mulighedsrige villa, der er placeret i et meget familievenligt område. Huset ligger på en lukket vej, hvor børn trygt kan færdes. Det ligger tilmed afskærmet fra vejen via en lang indkørsel, så man er fuldkommen privat og ugeneret.
Beliggenheden i Sydbyen er i top. Her er kort afstand til skole, daginstitution, idrætsfaciliteter og indkøb. I cykelafstand kommer I frem til Horsens centrum, hvor man bl.a. finder banegård, gågade, restauranter og et hyggeligt cafémiljø. Skal man pendle på arbejde, så er motorvejstilkørslen ved Horsens syd/centrum og Vestvejen ligeledes også kun få minutter væk, hvilket gør det nemt og populært at slå sig ned i Sydbyen.
Ejendommen er skabt til den unge børnefamilie, som er i vækst og har behov for plads. Her er plads til at sætte sit eget præg, da huset trænger til en modernisering. Men rammerne er perfekte til netop det – her er hele 181 m2 at folde sig ud på.
Derudover er der også garage og værksted. Huset er allerede indrettet med separat forældre- og børneafdeling med hver sit badeværelse. Der kan åbnes mere op mellem køkken og stue for at skabe et moderne og fælles omdrejningspunkt for familien i hverdagen.
Der er i 2012 installeret et 6 KW solcelleanlæg, som minimerer varmeregningen og elforbruget.
Sælger har primært opvarmet huset med luft-til-luft varmepumpen i køkken/alrum. Det er dog muligt at få installeret fjernvarme, hvis dette er et ønske.
Haven og grunden ligger helt ugeneret og emmer af charme med sine gamle træer. Man kan åbne op i haven, så der er plads til leg og boldspil samtidig med de gamle træer bevares, så der stadig er noget af det hyggelige tilbage. I forlængelse af haven og ind mod huset er der også anlagt en stor terrasse, hvor der kommer masser af sol, og der er en meget autentisk og nærmest gårdhavestemning over det grundet husets vinkler.
Leder I efter jeres næste familiehjem i et populært område, hvor der er mulighed for at sætte sit eget præg? Så er huset her noget for jer!
Velkommen hjem!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!