Ryvej 15,
8752 Østbirk
PÆN OG CHARMERENDE EJENDOM TIL BØRNEFAMILIEN
I falder hurtigt til i Østbirk, som er en perfekt base for børnefamilien, og så placerer byen sig i pendlervenlig afstand til såvel Horsens som Aarhus.
Jeres nye hjem ligger med kort afstand til både skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter, indkøb og byens specialbutikker, så her kommer I ikke til at mangle noget, og det bliver nemt at få hverdagens kabale til at gå op.
De gode oplevelser fortsætter indendørs, hvor I kan flytte direkte ind, da huset fremstår i rigtig god stand og stil.
Bilen kan køres i garagen, og herfra får I direkte adgang gennem bagsiden af huset til husets bryggers.
Her får I et hus, der danner rammerne til familien, der ønsker samvær. Det er oplagt at lave børneafdeling ovenpå og have forældresoveværelset nedenunder. Nedenunder finder I også husets hjerterum, hvor det lyse køkken fra 2020 med gulvvarme, spiseplads og stue er i åben forbindelse, så I alle kan være samlet, når I alle er hjemme om aftenen, mens maden forberedes.
På stueplan finder I derudover et praktisk bryggers og derfra videre ind i det rummelige badeværelse fra 2005 samt en entre, der fungerer som gæsteindgang.
I bryggers, badeværelse og entre er der også gulvvarme.
På husets 1. sal er der et stort repos, der kan anvendes som fællesrum eller kontorplads, hvis alle de øvrige 4 værelser skal anvendes til børneværelser. Her er nemlig i forvejen 4 gode værelser + mulighed for et 5., der står forberedt til udnyttelse.
Hvis der ønskes et badeværelse mere, ville dette rum dog også være oplagt til netop dette.
Der er også indenfor de senere år sat vinduer i taget, så det strømmer ind med lys på husets 1. sal.
Her flytter I ind i et hus med minimal vedligehold. Døre og vinduer er skiftet mellem 2019 og 2020 til træ/alu, og der er ikke en masse træværk i gavle eller omkring tag. Så der er ikke en masse malerarbejde og vedligehold, der kommer til at tage jeres tid. Den tid I sparer på vedligehold, kan i stedet bruges på den nyere anlagte terrasse og have, som både er privat og solrig. Her indbydes der til mange dejlige sommeraftener- og dage med hele familien.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!