Tornbjerg 21,
8700 Horsens
Nu har du muligheden for at overtage nøglerne til dette moderne og velholdte rækkehus, opført i 2006, hvor komfort og funktionalitet går op i en højere enhed. Her får du 104 m2 bolig, som med en gennemtænkt planløsning og fantastisk beliggenhed for enden af rækken skaber de perfekte rammer for både børnefamilien, parret eller seniorerne, der ønsker noget nemt og indflytningsklart.Placeringen for enden giver ikke bare en skøn ro, men også en ekstra stor have, hvor grønne omgivelser danner bagtæppet for udsigten. Haven er sydvendt og byder på både græsarealer til leg og afslapning, samt en flisebelagt terrasse, skabt til sommerens hyggelige grillaftener og samvær med venner og familie.
Du bydes velkommen i et rummeligt bryggers, hvor der er god plads til hverdagens opbevaring og vaskefaciliteter. Fra bryggerset er der adgang til boligens ene værelse og videre ind i det lyse og moderne køkken-alrum. Stuen er ligeledes et skønt opholdsrum med et stort vinduesparti, der inviterer dagslyset ind og giver en dejlig, åben atmosfære. Fra alrummet er der udgang til den store terrasse og adgang til boligens badeværelse samt yderligere to rummelige soveværelser. Alt fremstår lyst, velholdt og klar til nye ejere.
Ud over en for og baghave medfølger et praktisk skur, som giver plads til både cykler og græsslåmaskine.
Alt i alt en veldisponeret bolig med en skøn placering, hvor man får både privatliv, grønne omgivelser og solrige udearealer. En sjælden kombination, der giver dig følelsen af ro og plads, uden at gå på kompromis med nærhed til hverdagens bekvemmeligheder.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!