Bavnebjerg 3,
8752 Østbirk
Velkommen til Bavnebjerg 3 – en moderne og indbydende villa fra 2022, opført i et stilrent og tidløst design med fokus på funktionalitet, kvalitet og æstetik. Boligen er beliggende i et attraktivt og roligt kvarter i Østbirk, og her får I ikke kun en flot og veldisponeret bolig, men også en skøn udsigt over byen og de grønne omgivelser.Villaen er opført i ét plan og rummer hele 193 veludnyttede kvadratmeter. Hertil kommer en rummelig dobbeltgarage på 63 m² med god plads til både biler, cykler og opbevaring. Der er direkte adgang fra garagen til bryggerset, hvilket gør hverdagen praktisk og nem – især når man kommer hjem med børn, indkøb eller fra en løbetur. Husets hjerte er det store, åbne køkken/alrum og stue i ét, som udgør boligens naturlige samlingspunkt. Her strømmer lyset ind fra flere verdenshjørner, og det åbne rum skaber en let og luftig atmosfære. Køkkenet er moderne og funktionelt indrettet, og der er både god bordplads og masser af opbevaringsmuligheder. Fra stuen er der direkte udgang til en stor, delvist overdækket terrasse, hvor man kan nyde sommerdagene i læ og med udsigt over det velanlagte haveareal og byen i horisonten. Planløsningen er gennemtænkt med separat forældreafdeling og børne-/ungeafdeling.
Forældreafdelingen består af et rummeligt soveværelse med adgang til eget badeværelse med spabad. Iden anden ende af huset finder man tre gode værelser og et ekstra badeværelse – ideelt til børn, gæster eller hjemmekontor. Derudover rummer boligen både entré, depotrum og et praktisk bryggers.
Villaen er udstyret med moderne komfort som gulvvarme overalt, ventilationsanlæg med varmegenvinding og energi rigtige løsninger, som sikrer et lavt energiforbrug og et behageligt indeklima året rundt. De lyse mursten, sorte tagsten og sorte detaljer giver huset et moderne og harmonisk udtryk, der passer godt ind idet rolige og børnevenlige kvarter.
Beliggenheden på Bavnebjerg 3 er i den eftertragtede del af Østbirk med kort afstand til skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og dagligvareindkøb. Østbirk er en aktiv by med et stærkt fællesskab, og med kort afstand til både Horsens og Skanderborg er pendling også nemt. Alt i alt en gennemført og kvalitetsbevidst bolig, som appellerer til børnefamilien eller det pladskrævende par, der drømmer om en moderne bolig i trygge rammer – med god plads, skøn udsigt og alle hverdagens bekvemmeligheder lige ved hånden.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!