Hasselvej 21A+B,
8751 Gedved
Midt i hjertet af Gedved finder I denne spændende og rummelige ejendom på hele 156 m², som giver jer en unik fleksibilitet i hverdagen. Huset er opdelt i to selvstændige lejemål – men kan også uden problemer overtages som én samlet bolig. Her kan den ekstra del fx indrettes som teenageafdeling, hjemmekontor eller gæstebolig, når svigermor kommer på besøg. Ønsker man en løbende lejeindtægt, kan boligen dog fortsat udlejes – valget er helt op til jer.Den store boligdel byder på 106 veludnyttede m², tre gode soveværelser, en lys og rummelig stue med imponerende lysindfald fra både store vinduespartier og ovenlysvinduer. Det moderne køkken-alrum fremstår lyst og indbydende, mens badeværelset ligger praktisk i forlængelse af et funktionelt bryggers med masser af plads til overtøj og opbevaring. Fra stuen er der direkte udgang til en stor, solrig terrasse – perfekt til sommerens grillaftener og hyggelige stunder under åben himmel.
Den ekstra del på 50 m² rummer i dag et soveværelse, en dejlig stue med adgang til egen terrasse, et godt køkken, badeværelse samt et stort bryggers. Uanset om I vælger at fortsætte udlejningen eller selv benytte afdelingen, giver den en sjælden fleksibilitet.
Den er på nuværende tidspunkt udlejet med en årlig lejeindtægt på 39.600 kr. samt en månedlig aconto-betaling for vand og varme på 650 kr. – men kan som nævnt også overtages tom, så I kan bruge den til jeres egne behov.
Udendørs får I en grund på hele 845 m² med plads til både leg og ophold. Haven er rummelig og giver rig mulighed for udfoldelse, selv med to store terrasser. Der er desuden en indkørsel med god plads til flere biler, så både jer selv og eventuelle gæster eller en lejer har optimale parkeringsforhold.
Gedved er en populær og attraktiv by beliggende blot få minutters kørsel fra Horsens. Byen er kendt for sit aktive lokalsamfund, et rigt foreningsliv og et stærkt sammenhold. Her finder I både skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter inden for kort afstand – alt, hvad en familie har brug for i hverdagen. Beliggenheden tæt på motorvej E45 gør desuden Gedved til et oplagt valg for pendlere, da både Aarhus og Vejle kan nås på under en halv time.
Kort sagt får I her et hjem med mange muligheder, hvor I kan kombinere privatliv, boligdrømme og måske en ekstra indtægt – alt sammen midt i hyggelige Gedved.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!