Birkevej 15,
8783 Hornsyld
Velkommen til Birkevej 15 - en rummelig og indbydende villa, der byder på masser af plads til hverdag og festlige stunder - perfekt til den pladskrævende familie, der ønsker både komfort og funktionalitet i hverdagen.I bliver budt velkommen i husets indbydende og rummelige entre, hvorfra der er adgang til et af boligens hjerterum - det store køkken-alrum og stueafsnit, der skaber et naturligt samlingspunkt for familien. Her er der rigelig plads til både spisebord og sofagruppe, og de mange vinduespartier giver et skønt lysindfald. Køkkenet er både praktisk og veldisponeret med god bordplads og skabsopbevaring. Herfra er der nem adgang til alrummet og det praktiske bryggers, hvilket gør hverdagen ekstra nem. Derudover er husets stueplan indrettet med et stort soveværelse, walk-in closet samt et rummeligt badeværelse med dejlig gulvvarme.
På førstesalen får I endnu et hyggeligt opholdsrum, 3 gode værelser og et toilet. Husets planløsning er oplagt til familien, der ønsker separat forældre- og børneafdeling.
Udendørs venter jer en privat have, med en stor terrasse, som er delvist overdækket, hvor I både kan nyde solen og sidde i læ, når det danske vejr viser sig fra sin mere omskiftelige side. Her er der plads til grill, loungemøbler og mange gode stunder med familie og venner. I får også en god garage på 31 m2, hvor I kan køre bilen i læ for vind og vejr.
Villaen er beliggende i et af Hornsylds mest populære og børnevenlige kvarterer, med gode stisystemer, legepladser og grønne områder. Byen byder på alt det praktiske en børnefamilie kan få brug for. I gåafstand fra boligen finder I bl.a. en stor Spar, slagter, 2 lægehuse, apotek samt skole med klassetrin til og med 9. klasse, børnehave, idrætscenter med svømmehal og et fitnesscenter. Fra Hornsyld er der desuden kort afstand til både Horsens, Hedensted og Vejle.
Her får I en villa, som kombinerer rummelighed, komfort og en god beliggenhed – perfekt til den pladskrævende familie, der drømmer om en bolig, man kan vokse i og føle sig hjemme i mange år frem.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!