Tofteparken 19, Glud,
7130 Juelsminde
I det hyggelige og rolige lokalsamfund i Glud finder du denne velindrettede andelsbolig på 104m², opført i 1992. Boligen er en del af en velfungerende andelsboligforening og byder på en overskuelig hverdag i fredelige omgivelser – perfekt til både seniorer eller par, der ønsker en nem bolig med minimal vedligeholdelse.Boligen fremstår med klassisk rødstensfacade og tegltag og er omgivet af et grønt og overskueligt havemiljø. Til boligen hører desuden et mindre udhus på ca. 5 m² samt en hyggelig have med god plads til afslapning og udeliv.
Boligen indeholder en praktisk entré med adgang til badeværelse samt videre indgang til boligens opholdsrum. Køkkenet ligger centralt placeret i forbindelse med et alrum, hvilket giver en god sammenhæng i boligens hjerte.
Stuen er rummelig og har plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. Herfra er der adgang til endnu et opholdsrum/alrum, som kan anvendes som ekstra stue, kontor eller hobbyrum – en fleksibel løsning, der kan tilpasses behov.
Boligen rummer derudover et værelse i en god størrelse samt et bryggers med egen indgang, hvilket giver ekstra funktionalitet i hverdagen.
En særlig kvalitet ved boligen er den lyse udestue, som skaber en glidende overgang mellem inde- og udeliv. Her kan du nyde haven fra tidligt forår til sent efterår.
Haven er nem at holde og giver mulighed for både ophold, beplantning og hyggelige stunder på terrassen.
Boligen er beliggende i Glud – et aktivt lokalsamfund tæt på natur og kyst. Her får du rolige omgivelser, samtidig med at du har kort afstand til Juelsminde og gode forbindelser til Horsens og Hedensted.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!