Stakken 11,
8751 Gedved
Velkommen til Stakken 11 – en moderne og indbydende villa opført i 2022, hvor arkitektur, funktionalitet og hverdagskomfort spiller perfekt sammen. Her får I hele 203 m² bolig, en 60 m² garage og en 1.009 m² grund – masser af plads til både familieliv og gæster.Allerede ved ankomsten fornemmer man kvaliteten. Den dobbelte garage giver direkte adgang til et praktisk bryggers med god skabsplads, vaskefaciliteter og håndvask – ideelt til en travl hverdag. Herfra ledes I videre ind i boligen via fordelingsgang, hvor de første tre gode værelser samt et stort badeværelse ligger samlet.
Boligens hjerte er det store, lyse HTH køkken og alrum, hvor lysindfaldet strømmer ind, og hvor der er direkte udgang til den syd- og vestvendte terrasse. Her er god plads til både hverdagsmåltider og større sammenkomster. I tilknytning til alrummet findes også et praktisk viktualierum til opbevaring.
En mindre trappe fører jer ned til stuen, som ligger let forskudt i forhold til alrummet. Det giver en skøn opdeling mellem fællesrum og ophold – perfekt til både hygge og ro. Fra stuen er der adgang til yderligere to værelser, hvoraf det ene er en oplagt forældreafdeling med eget badeværelse og walk-in-closet.
Udenfor venter en overskuelig og veludnyttet have. Her er plads til trampolin og boldspil, men uden at haven kræver hele weekenden. Den store terrasse danner rammen om lange grillaftener, sommerhygge og gode stunder med familie og venner.
Gedved er et attraktivt og familievenligt område, hvor hverdagen fungerer. Her finder I skole, daginstitutioner, indkøb og et aktivt foreningsliv samlet tæt på, hvilket gør det nemt at få hverdagen til at hænge sammen – især for børnefamilien.
Området er omgivet af grønne arealer, stisystemer og skov, som giver gode muligheder for udeliv, gåture og motion. Samtidig er beliggenheden pendlervenlig med kort afstand til Horsens og nem forbindelse mod Aarhus og resten af Østjylland.
Stakken er et nyere og roligt kvarter i Gedved, præget af moderne boliger og et trygt nærmiljø, hvor der er god plads til både fællesskab og privatliv. Et område, der rammer en fin balance mellem ro, natur og hverdagens bekvemmeligheder.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!