Rønnebærvej 20,
8700 Horsens
Boligens absolutte hjerterum er det store, lyse køkken/alrum og stue i ét. Her får I et skønt og sammenhængende opholdsrum, hvor køkken, spiseplads og stue går naturligt i ét og skaber boligens helt store samlingspunkt. Her er god plads til at være sammen - uanset om der skal laves mad, spises middag, slappes af i sofaen eller inviteres familie og venner på besøg. Det åbne opholdsrum giver samtidig et dejligt lysindfald og en følelse af god plads, som gør det nemt at forestille sig hverdagen udfolde sig her.Boligen rummer desuden tre gode værelser, hvoraf det ene har direkte adgang til et praktisk walk-in. Her får I gode muligheder for at indrette soveværelse, børneværelser, hjemmekontor eller efter familiens behov. Dertil kommer et praktisk bryggers, som giver god plads til hverdagens praktiske funktioner.
Udenfor venter en dejlig og overskuelig have, som er nem at holde og samtidig giver gode muligheder for at nyde udelivet. Den store træterrasse bliver et naturligt ekstra opholdsrum i sommerhalvåret med god plads til havemøbler, grill og hyggelige stunder under åben himmel. Hertil kommer den fornyede belægning og indkørsel, som giver et flot og sammenhængende udtryk omkring boligen.
I 2024 er boligen blevet omfattende renoveret, så I kan flytte direkte ind og nyde resultatet af de mange opdateringer. Der er blandt andet kommet nyt tag og nye tagrender, nye gulve og lofter, ligesom størstedelen af elinstallationerne er blevet udskiftet. Køkken, bryggers og badeværelse er renoveret, og huset er blevet vandskuret. Der er desuden installeret solceller, som bidrager til en mere energivenlig bolig. Også skuret er renoveret, og den nye træterrasse fuldender boligens udearealer. Her er med andre ord foretaget en lang række opdateringer både inde og ude, som giver boligen et flot og indbydende udgangspunkt.
Villaen er beliggende i det eftertragtede Torsted. Fra boligen vil I være i gåafstand til alt fra skoler, daginstitutioner, diverse indkøbsmuligheder, fitnesscenter samt idrætsanlæg med boldbaner og sportshaller. I nærområdet finder I gode stisystemer, hvor både børn og voksne trygt kan færdes rundt i området. Desuden er beliggenheden ideel for pendleren, da der er nem adgang til motorvejsnettet E45.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!