Gl Blærevej 20, Blære,
9600 Aars
Charmerende villa i den aktive landsby BlæreKun syv kilometer nord for Aars finder I jeres nye base i den skønne landsby, Blære, og her vil I straks føle jer hjemme. I bliver en del af et levende lokalmiljø med fællesskab og arrangementer, og det er lokale ildsjæle, der bidrager til det rige foreningsliv. Samtidig bor I med gåafstand til både friskolen, børnehuset og SFO’en, ligesom Blære har både dagplejer, multicenter og forsamlingshus. Her mangler I intet - ej heller natur, for I er omgivet af skov og åbne marker, og markerne følger jer faktisk hele vejen til døren. Jeres nye hjem ligger nemlig i første parket til det åbne marklandskab, så I bydes velkommen til en naturskøn udsigt.
I flytter ind på Gl. Blærevej 20, hvor I præsenteres for en velholdt villa med byggeåret, 1937, så I overtager et hjem fuld af sjæl og charme. Udadtil står huset med sprossede vinduer, gesims og halvvalmet tag, mens I indendøre møder fyldningsdøre og fritliggende bjælker. Samtidig er det tydeligt, at der løbende er lagt kræfter i diverse forbedringer, så I kan folde tilværelsen ud i pæne, velholdte rammer.
Boligen råder over 131 kvadratmeter fordelt over to etager, og overalt holdes I med selskab af en rar og luftig atmosfære. Førstesalen er dedikeret til tre værelser samt en fin repos, og etagen charmerer med loft til kip, trægulve og fritliggende hanebånd. Herfra går turen nedenunder til et stueplan, som bl.a. supplerer med et gæstetoilet, et badeværelse og et fjerde værelse, så huset kan nemt give plads til eksempelvis børnefamilien.
Når I samles, bliver det enten i det store køkken eller i den tilstødende stue, hvor lyset strømmer ind gennem de sydvendte vinduer, som samtidig indrammer udsigten over markerne. Udsigten følger med jer videre ud i udestuen, som samtidig giver adgang til udelivet i jeres fine have. Selvom I er flyttet ud til det gode liv på landet, har I stadig nem adgang til de større byer, for I er i Nibe, Løgstør og Aalborg på ca. en halv time eller mindre.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!