Banegårdsvej 9,
9600 Aars
Ægte murermesterdrøm i hjertet af Aars!Drømmer I om et hjem fyldt med sjæl og charme, så vil I straks forelske jer i denne klassiske murermestervilla, som ligger i hjertet af Aars og venter på nye ejere. I flytter ind på Banegårdsvej, som hører til blandt byens absolut mest centrale gader, så her bor I side om side med blandt andet daginstitution, skole og indkøb. Samtidig hedder jeres nye nabo Himmerlandsgade, hvilket er navnet på den brostensbelagte gågade, der folder sig ud med et væld af caféer og spændende specialforretninger. Med denne attraktive adresse kommer I altså aldrig til at mangle noget!
Nu vender vi blikket mod Banegårdsvej 9, hvor I præsenteres for murermestervillaen med byggeåret 1938, og den står på traditionel vis med en klassisk rødstensfacade, sprossede vinduer og en fin kvist, og til slut kommer den smukke vindueskarnap. I forbindelse med huset finder I desuden garagen, som giver jer plads til familiens køretøj.
Indendøre venter jer intet mindre end 265 etagemeter fordelt på tre etager; I får nemlig en stor, anvendelig kælder samt en bolig fordelt på halvandet plan. De mange kvadratmeter bærer præg af vedligehold, så med kreative idéer og moderne opdateringer kan I nemt gøre boligen til jeres egen. I kan skabe jeres helt eget drømmehjem, som samtidig byder på original charme, for I vil møde flere oprindelige detaljer, som er værd at bevare. På jeres vej gennem boligen finder I både originale skabe, fine fyldningsdøre, plankegulve og ikke mindst det elegante trappeparti, der sørger for et flot førstehåndsindtryk i entréen.
Kælderen råder over 93 kvadratmeter med både viktualierum, vaskerum og en række disponible rum med et stort potentiale. Hernede kan I slippe fantasien løs og indrette en lys og indbydende etage, der kan fungere som en direkte forlængelse af boligen, og I kan udleve drømmene om alt fra hobbyrum til værksted eller teenageafdeling; mulighederne er mange!
Potentialet fortsætter ovenpå, hvor stueplanet giver jer et gæstetoilet, et køkken og tre sammenhængende stuer med rigelig plads til familielivet. Her er ikke sparet på kvadratmeterne, og det er nemt at forestille sig, hvordan stuerne fremover vil danne rammen om både hverdagshygge, fremtidige fødselsdage og juleaftener, hvor I samler hele familien.
Som prikken over i’et kommer førstesalen, som fuldender boligen med endnu et toilet, et badeværelse og tre gode værelser. Det oplagte forældresoveværelse gemmer desuden på endnu en herlig overraskelse; herfra leder dobbeltdøren jer nemlig udenfor på en stor, solrig altan, hvor I kan sidde med udsigt til blå himmel og jeres egen have, hvor sommeren vil flyve afsted på den dejlige fliseterrasse.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!