Farstrupvej 95,
5471 Søndersø
Velkommen til Farstrupvej 95 – en rummelig landejendom med hele 170.582 m² jord, gode udbygninger og masser af muligheder.Her får I en bolig på 145 m² fordelt på to plan, hvor der er god plads til både familieliv og fritidsinteresser.
Boligens stueplan byder på en stor og lys opholdsafdeling, hvor stue og spiseafdeling ligger i åben forbindelse. De mange vinduer sikrer et dejligt lysindfald, mens brændeovnen bidrager med varme og hygge.
Fra stuen er der direkte adgang til den lyse udestue, hvorfra I kan nyde udsigten til haven og de grønne omgivelser.
Køkkenet ligger i forbindelse med alrummet og har god plads til hverdagens måltider. Stueplan rummer desuden to værelser, badeværelse, entré og et praktisk bryggers med egen indgang.
På førstesalen finder I yderligere fire værelser, som giver gode indretningsmuligheder til både børneværelser, soveværelse, hjemmekontor eller gæsteværelse. Her er desuden et badeværelse og repos.
Udendørs venter en stor og velanlagt have med græsplæner, etableret beplantning og god plads til både leg, afslapning og udeliv.
Ejendommens mange udbygninger er bestemt også værd at fremhæve. Her får I fem maskinhuse, garage- og udbygningsarealer på henholdsvis ca. 24 m², 162 m², 200 m², 126 m² og 223 m² samt et udhus på 90 m².
Bygningerne giver gode muligheder for opbevaring, værksted, maskiner og forskellige hobbyaktiviteter. Der er desuden etableret solceller på taget af en af udbygningerne.
Med næsten 16 hektar jord er der rig mulighed for at udfolde sig med eksempelvis dyrehold eller andre pladskrævende interesser.
Farstrupvej 95 er kort sagt en ejendom for jer, der drømmer om en landlig tilværelse med god plads omkring jer, rummelige udbygninger og mulighed for at skabe netop den hverdag, I ønsker.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!