Snebærvænget 7, Egeskov,
7000 Fredericia
På en rolig og lukket vej i Egeskov, udbydes nu denne etplansvilla på Snebærvænget 7. Ejendommen præsenterer sig med en god planløsning, lysfyldte opholdsrum og en beliggenhed, der kombinerer trygge rammer med kort afstand til hverdagens fornødenheder.Boligen byder på et stort åbent opholdsrum, som udgør husets naturlige samlingspunkt. Stuen og alrummet ligger i åben forbindelse og imponerer med et flot lysindfald fra de store vinduespartier. Her er der rigelig plads til både en hyggelig sofaafdeling og et stort spisebord til hele familien.
Fra alrummet er der direkte adgang til den store og flotte udestue. Med sit store glasparti og kig til haven fungerer udestuen som en forlængelse af boligen. Det er et fantastisk rum, der inviterer til leg, afslapning og hyggelige stunder med udsigt til det grønne.
Køkkenet er opført i klassiske træelementer, derudover det er funktionelt indrettet med god bordplads og kigger direkte ud mod haven.
Via fordelingsgangen er der adgang til husets badeværelse, som fremstår lyst og pænt med en separat bruseniche. Boligens værelsesafdeling består af tre gode værelser, der alle har en regulær størrelse og et godt lysindfald, hvilket gør dem ideelle som henholdsvis forældresoveværelse og børneværelser eller kontor.
Boligen rummer desuden et praktisk bryggers der fungerer som hverdagens entré. Her er der god skabsplads til opbevaring.
Udendørs byder ejendommen på en nem og overskuelig have med en stor plæne, hvor der er plads til både trampolin og legetårn. Til villaen hører også en rummelig carport med tilhørende skur til værktøj og haveudstyr.
Egeskov er kendt for sit stærke lokalmiljø og sin naturskønne beliggenhed tæt på både skov og vand. Området er yderst børnevenligt med sikre stisystemer, gode pasningsmuligheder og kort afstand til skole. Samtidig er der kun få minutters kørsel til Fredericia centrum.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!