Samsøvej 35, Baaring,
5466 Asperup
Moderne familievilla med plads til livet – Samsøvej 35, BåringPå et lukket vænge i rolige og familievenlige omgivelser finder I denne indflytningsklare villa, som kombinerer stilrene materialevalg med praktiske løsninger til hverdagen. Huset er opført i 1974, men blev gennemgribende renoveret i 2011-2012, og fremstår i dag som en stilren bolig med lækre detaljer og en gennemtænkt planløsning – perfekt til den moderne børnefamilie.
Velkommen hjem – rummelig stueetage med lækker indretning
I stueplan bydes I velkommen via en præsentabel entré med adgang til både bryggers og et praktisk værelse der i dag bruges som keramikrum. Fra entréen er der ligeledes adgang til kontoret, som kun er adskilt fra keramikværelset af en letvæg der kan fjernes for at skabe et større værelse.
Det store, åbne køkken-alrum og stueområde bliver hurtigt familiens naturlige samlingspunkt. Schmidt Køkkenet udstråler både elegance og funktionalitet – her er god skabsplads, smukke overflader og direkte adgang til spise- og opholdsstue. De store vinduespartier og udgangen til den østvendte terrasse skaber et lyst og imødekommende miljø.
I stueetagen findes også soveværelset, med adgang til et lækkert badeværelse og udgang til vestvendt, ugenert terrasse – alt sammen med gulvvarme for optimal komfort. Det gør underetagen både praktisk og behagelig i hverdagen.
Førstesal med udsigt, komfort og privatliv
På førstesalen fortsætter den gode planløsning. Her venter endnu to regulære værelser, begge med egen udgang til altaner – perfekte som børneværelser eller teenageafdeling. Overetagen bindes sammen af et lyst opholdsrum med brændeovn og store vinduesparter der trækker lys ind og giver rummet en skøn atmosfære. Der er også et moderne badeværelse med gulvvarme samt et stort u-udnyttet loftsrum der står tørt og frostfrit - perfekt til opbevaring.
930 m² grund – trygge rammer og masser af plads til leg Grunden på 930 m² giver både plads og privatliv. Haven er nem at holde, ligger helt ugeneret og byder på grønne områder til leg og afslapning, drivhus fra 2022 og fra terrassen er der fin kontakt til både hus og have – ideelt til børnefamilier, der ønsker trygge rammer i et stille kvarter uden gennemkørende trafik.
Solid kvalitet og moderne detaljer
Huset er fuldmuret i stueplan, har trævinduer, gulvvarme i hele stueetagen og badeværelset ovenpå, og fremstår generelt i meget velholdt stand. Det gør boligen både fremtidssikret og nem at flytte ind i uden større projekter.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!