Stationsvej 9, Bred,
5492 Vissenbjerg
Velkommen til Stationsvej 9 – en indbydende og rummelig villa på 140 kvadratmeter med et ekstraordinært anneks på 56 kvadratmeter. Her får du en bolig, der kombinerer moderne komfort med god plads både inde og ude – perfekt til den pladskrævende familie eller dem, der drømmer om hjemmekontor, hobbyrum eller gæsteafdeling.Allerede ved ankomsten mødes du af en stor og lys entré, som giver et flot førstehåndsindtryk og leder dig videre til boligens hjerte – det moderne køkken. Køkkenet ligger i åben forbindelse til den lyse spisestue, som elegant flyder videre over i den store og indbydende stue. Herfra er der direkte udgang til en hyggelig terrasse – det perfekte sted til morgenkaffen eller sommeraftener med gæster. Fra stuen er der yderligere adgang til endnu en opholdsstue, som kan fungere som TV-stue, kontor eller legerum.
På førstesalen finder du en rummelig repos, to store værelser – ideelle som soveværelser eller børneværelser – samt to store walk-in closets og et moderne badeværelse med badekar og lækre detaljer.
Villaen rummer også en praktisk kælder med bryggers og to store disponible rum, som giver rig mulighed for både opbevaring og hobbyaktiviteter.
Annekset byder på hele 56 ekstra kvadratmeter med et stort fitnessrum, et hyggeligt spillerum og et praktisk opbevaringsrum. Et oplagt sted til både fritidsaktiviteter og fleksible behov.
Haven er en sand oase med to skønne terrasser, en stor græsplæne og et praktisk skur. Her er plads til både leg, afslapning og haveprojekter. Til ejendommen hører desuden en stor indkørsel med plads til flere biler.
Stationsvej 9 er det ideelle hjem for dig, der søger en rummelig bolig med mange muligheder, moderne komfort og en god beliggenhed i rolige omgivelser.
Kontakt os i dag for en fremvisning!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!