Skovvangsvej 26, Barløse,
5610 Assens
Velkommen til Skovvangsvej 26 i Barløse – en charmerende rødstensvilla med en spændende indretning, gode opholdsrum og flere hyggelige udearealer.Boligens naturlige samlingspunkt er den store og lyse opholdsafdeling, hvor stue og alrum ligger i åben forbindelse. De mange vinduer sørger for et dejligt lysindfald, og her er rigtig god plads til både det lange spisebord, sofahjørnet og hverdagens samvær.
I forlængelse af alrummet ligger det lyse køkken, som er indrettet med god skabs- og bordplads samt træbordplader, der tilfører varme til det ellers lyse udtryk.
Stueplan rummer desuden et godt værelse, gæstetoilet samt en praktisk afdeling med bryggers og depot.
En særlig detalje er udestuen, hvor husets oprindelige rødstensmur er bevaret som en del af rummet. Her får I et ekstra opholdsareal med masser af lys og en hyggelig forbindelse mellem boligen og udelivet.
På førstesalen fortsætter den fleksible indretning med yderligere to værelser. Her skaber skråvægge, synlige bjælker og trædetaljer en hyggelig atmosfære, og fra det ene værelse er der adgang videre til et anvendeligt loftsrum.
Etagen byder også på et rummeligt badeværelse med både bruseniche, gulvvarme og hjørnebadekar samt adgang til en stor altan.
Udenfor venter en hyggelig have, hvor hækken skaber en fin ramme omkring græsplænen og de forskellige terrassemiljøer.
Fra ejendommen er der samtidig kig til de grønne omgivelser og markerne på den anden side af vejen, hvilket understreger den landlige stemning omkring boligen.
Til ejendommen hører desuden flere disponible bygninger med gode muligheder for opbevaring, værksted og hobby. Et af rummene er allerede indrettet som et stemningsfuldt samlingssted med langbord – oplagt til hyggelige aftener med familie og venner.
Skovvangsvej 26 er kort sagt en ejendom med 147 m² bolig, god plads både inde og ude og en indretning, der skiller sig positivt ud – alt sammen i de grønne omgivelser ved Barløse.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!