Odensevej 24, Skallebjerg,
5683 Haarby
Velkommen til Odensevej 24 ved Skallebjerg – en landejendom, hvor det ikke kun er boligen, men i lige så høj grad pladsen, udbygningerne og de omkringliggende arealer, der gør stedet interessant.Boligen har en hyggelig og klassisk landlig atmosfære med gode opholdsrum og en indretning, der giver plads til familielivet. I stueplan finder du blandt andet køkken, bryggers, badeværelse og flere gode opholdsrum, mens førstesalen byder på yderligere værelsesmuligheder, kontor og toilet.
Til ejendommen hører store udbygninger, som fremstår rigtig pæne, ryddelige og velholdte. Her får du mange brugbare kvadratmeter under tag og rigtig gode muligheder for opbevaring. Bygningerne kan tages i brug med det samme til eksempelvis lager, værksted, maskiner eller hobby og er derfor et stort aktiv for både den pladskrævende familie og den selvstændige.
Når du kører ad vejen ind mod huset, ligger der på højre hånd et større græsareal, som hører til ejendommen. Her får du yderligere plads med forskellige anvendelsesmuligheder.
Men det er få minutters gang fra boligen, at en af ejendommens helt store kvaliteter for alvor viser sig. Her venter et stort og fantastisk naturområde, der nærmest føles som sin egen lille verden. Terrænet er kuperet og varieret med åbne arealer, tættere bevoksning og egen skov, og man kan bevæge sig rundt gennem området og opleve det fra flere sider.
Sælger har tidligere haft får gående på dette areal, og ønsker du selv dyr, er der derfor spændende muligheder. Terrænet indbyder samtidig til et aktivt fritidsliv, hvor eksempelvis ture på ATV kan blive en del af hverdagen.
For den jagtinteresserede er området også noget særligt. Sælger fortæller om rigtig gode jagtmuligheder og masser af vildt, og med kombinationen af skov, åbne arealer, bevoksning og kuperet terræn er rammerne helt oplagte.
Bevæger du dig op i skoven, bliver du mødt af en fantastisk udsigt ud over naturarealet og det omkringliggende landskab. Her får man for alvor fornemmelsen af områdets størrelse og variation – og det er svært at gengive alene på billeder.
Området med de nuværende større volde vil desuden blive lagt ned, og en del af arealet vil blive omdannet til naturområde.
Hvad enten drømmen er jagt på egen jord, dyr, ture gennem terrænet, værksted, lager eller ganske enkelt at have sit eget store stykke natur, får du her muligheder, som ikke findes ved enhver landejendom. Naturområdet skal ganske enkelt opleves.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!