Landlig idyl, egen sø i baghaven og kun 10-15 min til byen
Det er indbegrebet af ren idyl, der møder jer, når I sætter kurs mod adressen og ser de åbne marker og grønne vidder, der tager imod jer på vej til hertil. Her er fred og ro, højt til himlen og masser af frisk luft - naturen er i højsæde og der er ikke den mindste smule støj eller gene i miles omkreds.
Her, midt i de skønne omgivelser, venter der jer en charmerende landejendom, som dateres helt tilbage til 1887 og rummer så meget sjæl og historie, at I ikke kan undgå at mærke husets helt særlige atmosfære. Siden byggeåret er huset flot moderniseret med nyere tag og nyere bryggers, badeværelse og køkken med gulvvarme samt delvist nye vinduer fra 2004 Huset fremtræder således flot og velholdt, så I kan flytte ind og føle jer hjemme uden at løfte en finger. Og det bliver bestemt ikke svært at finde sig til rette, for huset indeholder fem gode soveværelser, en fantastisk stue og det indbydende køkken, et kontor, bryggers og badeværelse. Huset har den helt rigtige landlige charme, som viser sig i alt fra de blottede loftsbjælker til de fine sprossede og blyindfattede ruder, som står i flot kontrast til det moderne køkken og badeværelse.
Huset suppleres af en fantastisk gildesal, hvor livets store begivenheder og de årlige højtider kan fejres med hele familien. Endvidere får I gode udbygninger - et sandt mekka for håndværkeren, der kan sætte sit personlige præg på herlighederne. Har I brug for rum til den pladskrævende hobby eller drømmer I måske om et selvstændigt erhvervsliv, så får I masser af plads til det her.
Til et hus som dette hører naturligvis også et pragtfuld udeliv, hvor der er masser af plads til leg og familiehygge. I får rammerne for et dejligt hjem her, i fuldstændigt idylliske omgivelser, hvor I samtidig bare er 10-15 minutter fra Herning, som tilbyder gode handlemuligheder, kulturelle oplevelser, gastronomi og naturligvis uddannelses- og daginstitutioner, fritidsaktiviteter og alt det, der ellers hører byens liv til.
- Boligareal: 170 m²
- Grundareal: 20400 m²
- Byggeår: 1887
- Værelser: 5
- Garage: Ja
- Energimærke: F
- Kontant: 1.625.000 kr.
- Ejerudg. pr. md.: 2.450
- Sagsnr: 36760000049

Har du spørgsmål, så kontakt mig
Phillip Thusing Krogsgaard
Ejendomsmægler, MDE
Telefon: 8853 5446
Mobil: 2069 8061
ptk@johnfrandsen.dk
Vi lever af tilfredse kunder!
Hos John Frandsen A/S er tilfredse kunder vores topprioritet. Vi gør en ekstra indsats for dit boligsalg.