Skarrild Overbyvej 8, Skarrild,
6933 Kibæk
Beliggende i idylliske omgivelser med frit vue over naturen ligger jeres fremtidige landejendom, der byder på en kæmpemæssig matrikel, som strækker sig over 19.000 kvadratmeter samt en villa på 199 velplacerede kvadratmeter. Her har vi altså at gøre med en ejendom, der tilbyder en masse gode kvadratmeter, som I kan benytte til ethvert formål. Lyder dette som noget for jer, så tag med på en fremvisning, når turen går til Skarrild Overbyvej 8.Lad boligeventyret starte indenfor, hvor I åbner døren op for en villa i to plan. Her bliver I enten taget varmt imod af den rummelige entré med en charmerende spindeltrappe til førstesalen eller den anden entré, hvor badeværelset med karbad ligger i forbindelse heraf. Det er ingen hemmelighed, at villaen trænger til en kærlig hånd, og hvis I er friske på at sætte i stand, så er dette hjemmet lige noget for jer. Resten af planløsningen i stueplan udspiller sig på et enormt stuemiljø, en separat stue, et værelse med brændeovn og et køkken, hvor der er godt potentiale til at lave åben forbindelse mellem køkken-alrum og stue, og samtidig er der bare rigtig fornuftig arbejds- og opbevaringsplads i køkkenet.
Førstesalen breder sig over et stort og åbent disponibelt rum, der kan anvendes til alt fra værelser og kontor til stue og multirum. Derudover får I glæde af endnu et badeværelse med separat brus og toilet, og afslutningsvist fås endnu et værelse. Denne planløsning er helt perfekt til børnefamilien eller det naturelskende par, da både ejendommen og omgivelserne tilgodeser jeres behov.
Udvendigt får I som sagt glæde af en stor matrikel, og dette fornemmes straks ved første møde med ejendommen. Her kører I op langs den rummelige indkørsel, der baner vejen til den store gårdsplads med plads til mange biler eller funktionelle maskiner. I kan også godt begynde at se frem til haven, hvor det er oplagt at etablere flere hygge- og solkroge omkring på grunden, og der er samtidig plads til diverse aktiviteter.
I kommer til at bo i naturskønne omgivelser omringet af marker, træer og den friske luft. For at hverdagen føles ekstra bekvem for børnefamilien, er der skole i Skarrild blot få kilometer fra hjemmet. Desuden er der også indkøb i byen, når der skal handles ind til ugens madplan, og holder I af at fiske, så er der omtrent fem minutters kørsel til Højkilde Fiskesø.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!