Aavænget 18,
6933 Kibæk
Aavænget 18 ligger godt placeret i hyggelige Kibæk, byen med den smukke natur og det stærke foreningsliv, hvor man faktisk har alle dagligdagens fornødenheder samlet. Her skal vi se nærmere på en fin og klassisk villa med både over- og underetage, privat træterrasse og indretningsmuligheder, der nærmest rækker ud i det uendelige. Det er en meget velholdt villa, der præsenterer sig på adressen, ganske som den har gjort det siden 1971. Her blev den opført i helt lyse mursten og med en integreret garage i underetagen, så familien kan trille bilen direkte ind i tørvejr fra vejen. Forhaven tæller et par grusbeklædte arealer og en lille plæne, som fortsætter op omkring selve huset, før den store træterrasse tager over. Her er rammerne skabt for leg og hygge i sommersolen, for mens selve græsplænen er genial til fodboldspil og kroketturneringer, er terrassen et samlingspunkt for udendørsmiddage og total afslapning, så snart dagsordenen er fri og vejret godt.
Planløsningen fordeler sig primært over stueplan, hvor der findes entré, vinkelstue, køkken, badeværelse, toilet og tre værelser. Udover underetagens integrerede garage findes desuden et rigtig godt bryggers med egen indgang og et disponibelt rum, der bringer mange anvendelsesmuligheder med sig. Gennemgående for hele boligen er det faktum, at den er i rigtig fin stand, men at mulighederne for at modernisere også er fremtrædende. Stuen har for eksempel et virkelig stort potentiale til at blive helt ekstraordinær, hvor det er nærliggende at åbne op mod køkkenet og skabe ét stort opholdsrum. Her er allerede et fantastisk lysindfald med panoramavinduer og terrassedør mod ejendommens fine svalegang, hvorfra man kan holde øje med jordbærbedene mod hækken og eventuelle gæsters kommen og gåen.
Familier, par eller enlige med børn bydes velkommen til Aavænget. Lige om hjørnet ligger Kibæks hyggelige søer, der er perfekte destinationer til den daglige tur med hunden eller barnevognen, ligesom ældre børn vil kunne brænde krudt af i Kibæk-hallen med en bred vifte af sportsgrene. Samtidig er der både skole og pasningstilbud indenfor bygrænsen, ligesom der også er dagligvareindkøb, pizzeriaer og togstation. Altså er Kibæk byen for dem, der drømmer om et lokalt bymiljø tæt på grøn natur, hvor man hurtigt kan pendle til f.eks. Herning, Varde og Esbjerg.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!