Lyngvej 1, Kølkær,
7400 Herning
Den lille by, Kølkær, ligger mageligt placeret mellem Herning og Brande. Selvom man altså bor dejligt tæt på det pulserende byliv, er der landsbystemning for alle pengene og natur lige om hjørnet, så dem, der har en hverdag i hjertet af 7400, kan trække sig tilbage, når der er stemplet ud, og nyde frisk luft under åbne himmelstrøg. Velkommen til Lyngvej 1.1965 lyder opførelsesåret for den klassiske gulstensvilla, der på papiret er så regulær en ejendom som muligt. Når det er sagt, venter der flere istandsættelser med bl.a. en omtrent 100 kvadratmeter stor fliseterrasse orienteret direkte mod aftens- og heldagssol i baghaven, mens der indvendigt er nyere laminatgulve, vægge med filt, badeværelse med gulvvarme og hvide panellofter.
Selve planløsningen er super for familien. Gangarealet binder boligens rum sammen, hvorfra en dejlig hjørnestue, køkken, fire værelser, badeværelse, gæstetoilet og bryggers åbner sig op, og til ejendommen hører også en god garage med depotrum.
Store vinduespartier sørger for, at ejendommens indre tager sig flot ud hele dagen, og det fremhæves kun af det lyse interiør med bl.a. tidløst køkken og virkelig pæne gulve. Ja, og så er der selvfølgelig alle de praktiske elementer, man kunne tænke sig, med alt i hårde hvidevarer, badekar på badeværelset og god plads til indretning i både stuen og på værelserne – det største er endda rigeligt stort til forældrene, der har en stor samling af tøj, eller teenageren, der skal have mulighed for at kunne lave sine lektier i fred.
Stor lukket have, højt til himlen og masser af plads om ørerne – alt dette kan man se frem til, hvis man flytter ind her på Lyngvej, hvor man blot kan spadsere et par hundrede meter for at komme til den hyggelige midte i Kølkær med et skønt naboskab. Her er et aktivt lokalt foreningsliv centreret omkring landsbyens egen hjemmeside, og der er både skole, sportshal og lokal købmand. Den lille by er super velbeliggende med nem adgang til både Herning og Ikast, der begge kan nås på under et kvarter.
Vi ses til en fremvisning!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!