Ilskovvej 25,
7451 Sunds
Velkommen til Ilskovvej 25 – en sjældent udbudt ejendom, hvor landlig charme og moderne komfort går hånd i hånd. Her får I en bolig, der er tilbagetrukket fra den travle hverdag og i stedet omkranset af åbne marker og naturskønne omgivelser – alt sammen kun 2 minutters kørsel fra Sunds.Ejendommen består af et løbende vedligeholdt stuehus på 154 m² fordelt over 2 plan. Taget er udskiftet i 2005, og boligen fremstår i god og indflytningsklar stand.
I stueplan bydes I velkommen via en rummelig entré med trappe til 1. sal. Herfra er der adgang til et lyst badeværelse, samt et hyggeligt køkken/alrum i åben, vinklet forbindelse med stuen – perfekt til samvær og fælles aktiviteter. Fra stuen er der direkte adgang til en skøn udestue, som forlænger udesæsonen markant. Derudover byder stueetagen på et praktisk viktualierum og et kontor, der kan tilpasses jeres behov.
På 1. sal finder I en stor repos, der kan fungere som opholdsrum, legeområde eller hjemmekontor. Herudover er der et rummeligt soveværelse og endnu et badeværelse – ideelt til familien med behov for ekstra komfort og fleksibilitet.
Til ejendommen hører en række gode udbygninger, som alle fremstår i pæn stand. Her finder I bl.a. en stor gildesal til festlige lejligheder, et rummeligt værksted til den pladskrævende hobby, samt et anneks med gode overnatningsmuligheder – oplagt som teenageafdeling eller gæstehus. En stor hal med plads til maskiner giver jer desuden utallige anvendelsesmuligheder.
Grunden strækker sig over hele 7.633 m² og giver jer masser af luft, privatliv og plads til udeliv, dyrehold eller måske en køkkenhave.
Ilskovvej 25 er et oplagt valg for jer, der ønsker det bedste fra begge verdener – den landlige ro og frihed kombineret med nem adgang til byens bekvemmeligheder. En ejendom, der skal opleves!
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning – denne perle venter kun på jer.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!