Solskovvej 8, Albæk,
7400 Herning
Drømmer du om masser af plads, naturskønne omgivelser og et hjem med varme og kærlighed? På Solskovvej 8 finder du denne yderst velholdte og rummelige trelængede gård, der byder på hele 232 kvadratmeter bolig og et grundareal på ca. 6 hektar udlagt i fold, skov og en pragtfuld have – ideelt for dig, der ønsker albuerum og mulighed for hobby, dyrehold eller måske mindre erhverv. Vi garanterer dig fred, idyl og et hjem, der ikke kan sættes ord på - kom ud oplev det selv!Stuehuset fremstår indflytningsklart og er blevet løbende opdateret med respekt for ejendommens karakter. Man bydes velkommen i et bryggers, der er moderne og rummeligt – ideelt som hverdagens praktiske ankomst. Herfra ledes man videre ind i et centralt gangareal, der både giver adgang til 1. sal, samt et lyst og opdateret badeværelse med god plads. Køkkenet er i særdeles moderne stand og byder på masser af skabsplads og god bordplads – her er der tale om et funktionelt hjerterum i hjemmet, der ligger åbent med en dejlig lys spisestue. I direkte forlængelse finder man dagligstuen, som har god plads til sofaarrangement og hygge. Her kunne også laves et ekstra værelse. Ydermere finder I endnu en entré samt et værelse/kontor. Fra stueplan finder i flere udgange til et skønt sydvestvendt terrassemiljø, hvor grillhygge og gæstebesøg kan nydes.
1. sal byder på tre gode værelser med mulighed for et fjerde værelse. Her er rig mulighed for at indrette og evt. sætte sit eget præg, hvis man ønsker.
Ejendommen er opført i en klassisk stil med hyggeligt gårdmiljø, hvor man kan nyde livet ude i det fri. Til ejendommen hører flere gode og anvendelige udebygninger. Her finder du blandt andet en rummelig gildesal, perfekt til festlige lejligheder og sammenkomster. Gildesalen er med alt i toilet, bad og køkkenfaciliteter. Derudover får du en stor højloftet dobbeltgarage samt værkstedsfaciliteter med god plads til gør-det-selv-projekter, opbevaring eller hobbyaktiviteter. Sælger har desuden tidligere haft et par heste til at gå. Med det sagt, er her rig mulighed for dyrehold.
Med ca. 6 hektar jord får du plads og massere af frisk luft - hvad enten du drømmer om dyrehold, jagt, shelters, køkkenhave eller blot drømmer om at nyde naturen som den er, så er dette sted helt ideelt.
Solskovvej 8 er noget helt særligt – her får du en sjælden kombination af rummelig bolig, perfekte udbygninger og en grund, der åbner op for et væld af muligheder. Alt sammen beliggende med cykelvej/bagvej direkte til Snejbjerg, så børnene kan cykle trygt i skole.
Ps. mangler du plads til svigerfamilien? Så har vi en overraskelse i ærmet du kan se på fremvisning!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!