Koustrup Mark 17, Lind,
7400 Herning
Velkommen til Koustrup Mark 17 – et moderne og fuldstændig indflytningsklart rækkehus beliggende i det eftertragtede Lind tæt ved Herning. Her får du en bolig, der kombinerer kvalitet, funktionalitet og æstetik i et opført rækkehus bygget i 2020.Med et boligareal på 121 kvadratmeter og en overskuelig grund på 346 kvadratmeter, får du den perfekte ramme for både singler, par og børnefamilier, der ønsker en nem hverdag i rolige og børnevenlige omgivelser tæt på alt.
Boligen byder på en indbydende og lys entré med fin plads til jakker og sko. Fra entréen er der adgang til et praktisk separat bryggers med massere af plads til opbevaring. Planløsningen er gennemtænkt med to moderne badeværelser, hvilket gør hjemmet ideelt til familieliv eller til dig, der ønsker lidt ekstra komfort i hverdagen.
Det store hjerterum i boligen er det åbne køkken-alrum og stueområde, hvor dagslyset strømmer ind gennem store vinduespartier orienteret mod syd, og hvor der er direkte udgang til en dejlig lukket terrasse – perfekt til sommerens grillmiddage og afslapning i solen. Køkkenet er stilfuldt med en køkken-ø, der både inviterer til madlavning og hyggelige samtaler. Boligen indeholder desuden tre gode værelser, der med fordel kan benyttes som soveværelser og hjemmekontor. Generelt indeholder boligen massere af naturligt lys fra gode vinduespatier og ovenlysvinduer, og følelsen af en fritliggende privat villa er altid i rummet.
Udendørs får du en nem have med to hyggelige terrasseområder, der giver mulighed for at nyde solen dagen igennem - både morgen, middag og aften. Til boligen hører også en carport samt et praktisk isoleret skur med god plads til cykler, haveredskaber og opbevaring.
Koustrup Mark er et forholdsvis nyt boligområde i Lind med kort afstand til indkøb, skole, institutioner og grønne områder. Grundejerforeningen råder over det arkitektonisk flotte "Vognhus", som fungerer som et fælleshus. Her er der mulighed for at spille blandt andet bordtennis, basketball eller petanque. De tilhørende grønne fællesarealer med legeplads skaber gode rammer for udendørsliv og socialt samvær i nabolaget. Samtidig er der nem adgang til Herning Centrum og motorvejsnettet, hvilket gør beliggenheden attraktiv for både pendleren og familien vil gøre brug af Hernings gode faciliteter.
Velkommen hjem!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!