Søndertoften 15, Lind,
7400 Herning
Velkommen til denne fuldstændig indflytningsklare etplansvilla fra 2011, beliggende på en rolig adresse i et attraktivt område i Lind. Her får du 114 veldisponerede kvadratmeter bolig på en nem og overskuelig grund på 291 kvadratmeter – perfekt til både den mindre børnefamilie, det unge par eller seniorerne, der ønsker minimal vedligeholdelse uden at gå på kompromis med komforten.Villaen byder på en praktisk indretning med fokus på lys og funktionalitet. Du træder ind i en lys entré, der fordeler husets øvrige rum. Boligen byder på hele tre gode værelser, som alle er af en størrelse, der gør dem velegnede som børneværelser, kontor eller gæsteværelse. Badeværelset er lyst og indrettet med både bruseniche og god plads, og der er desuden et praktisk bryggers/skabsrum med plads til vaskefaciliteter i forbindelse med entréen.
Husets hjerte er det åbne køkken-alrum, der ligger i direkte forbindelse med spisestuen og den rummelige stue. Køkkenet er indrettet med moderne elementer og god skabs- og bordplads, her er der samtidigt plads til et mindre spiseområde. Det rummelige opholdsrum, er en kombination af stue og spisestue, dette giver rig mulighed for at samle familie og venner til hyggelige middage og samvær. Stuen har en dejlig udsigt og udgang til den store terrasse, hvor sommerdagene kan nydes i fulde drag. Samtidigt strømmer sollyset ind fra de store vinduespartier mod syd.
Udearealer er nemme og overskuelige, her får du et skønt sydvendt terrassemiljø, der inviterer til afslapning og grillmiddage. Til ejendommen hører også en carport og et praktisk skur, som giver ekstra opbevaringsplads til cykler, haveredskaber og andre fornødenheder.
Beliggenheden i Lind er ideel – her er kort afstand til skole, indkøb, børnepasning, offentlig transport og motorvejsnettet, hvilket gør hverdagen nem og bekvem.
Alt i alt en moderne bolig, der står indflytningsklar – klar til at danne rammen om dit næste hjem!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!