Museumsgade 27,
7400 Herning
På en attraktiv adresse tæt på Hernings centrum finder du denne yderst charmerende villa fra 1945, hvor den klassiske byggestil er kombineret med en veludnyttet planløsning og masser af anvendelige kvadratmeter. Boligen fordeler sig over 118 m² på to etager og suppleres af en rummelig kælder på hele 72 m², hvilket giver en bolig med mange muligheder for både familien, parret eller køberen, der ønsker ekstra plads til hverdagens behov.Allerede ved ankomsten mødes du af en indbydende entré, som giver en naturlig fordeling til husets opholdsrum. Køkkenet fremstår funktionelt med gode arbejdsforhold og ligger i åben forbindelse med det lyse alrum, hvor der er skabt en hyggelig ramme om både hverdagsmåltider og gæstebesøg. Herfra fortsætter boligen ind i den rummelige stue, som med sine store vinduespartier får et flot lysindfald gennem dagen. Stuen giver god plads til både spiseafdeling og sofaarrangement, og de dobbelte terrassedøre skaber en glidende overgang til terrassen, hvor der er oplagte rammer for afslapning, grillaftener og hyggelige stunder under åben himmel. Som et "must have" er der selvfølgelig også et flot toilet i stueplan.
Førstesalen er indrettet med to regulære værelser, der begge har en god størrelse og fleksible indretningsmuligheder. Det ene værelse har direkte adgang til et rummeligt walk-in-closet, som tilfører ekstra komfort og praktisk opbevaring i hverdagen. Etagen fuldendes af et badeværelse samt en fordelingsgang, der binder rummene sammen på en god måde.
Kælderen er en af ejendommens helt store gode overraskelser og tilfører boligen en ekstra dimension. Her finder du et praktisk bryggers samt flere gode disponible rum, der kan indrettes efter behov som teenageværelser, hobbyrum, hjemmekontor, værksted, træningsrum eller ekstra opbevaring. De mange anvendelsesmuligheder gør kælderen til en værdifuld forlængelse af boligen og giver en fleksibilitet, der sjældent findes i denne boligstørrelse. Bonus: der er gulvvarme i hele kælderen!
Udendørs fuldendes huset af en 27 m² carport, som giver en praktisk parkeringsløsning tæt ved huset, samt et 7 m² udhus med plads til cykler, haveredskaber og øvrig opbevaring. Beliggenheden på Museumsgade gør hverdagen nem med kort afstand til Hernings mange faciliteter i bymidten, herunder indkøb, skoler, daginstitutioner, offentlig transport og byens hyggelige caféer og butikker, hvilket gør denne villa til et oplagt valg for køberen, der ønsker en bolig med charme, funktionalitet og en attraktiv central placering tæt på alt.
Velkommen hjem!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!