Højbovej 13B, Arnborg,
7400 Herning
Velkommen til Højbovej 13B – en hyggelig og velholdt andelsbolig i ArnborgHer får du en funktionel og indflytningsklar andelsbolig på 70 m², som er en del af en veldrevet forening med 7 andelsboliger. Ejendommen er opført i 1990, men er løbende moderniseret og fremstår lys, velholdt og praktisk indrettet.
Boligen byder på en gennemtænkt planløsning: Du træder ind i en dejlig entré, hvorfra der er adgang til boligens hjerte. Her er der plads til både sofaarrangement og en hyggekrog, og fra stuen er der direkte udgang til en dejlig, privat terrasse og have, hvor solen kan nydes dagen igennem.
Køkkenet ligger separat, men i god forbindelse med stuen, så du har et funktionelt og arbejdsvenligt køkken med masser af skabsplads. Boligen rummer desuden et soveværelse i fin størrelse, et badeværelse med gulvvarme samt et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter.
I 2023 er der skiftet fronter og greb i køkkenet, hvilket giver et frisk og moderne udtryk. Vinduer og døre er udskiftet til træ/alu i 2020, så boligen er nem at vedligeholde.
Til boligen hører både carport og skur med, så du har gode muligheder for opbevaring og parkering.
Beliggenheden på Højbovej giver en tryg og rolig ramme om hverdagen tæt på indkøb, skole og natur. Her bor du i et lille, overskueligt fællesskab med god stemning og kort afstand til både Herning, Brande og motorvejen.
Alt i alt en velholdt andelsbolig med egen have, gode opdateringer og en funktionel indretning – perfekt til dig, der ønsker en nem og overskuelig hverdag i ét trygt miljø.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!