Sofievej 7, Snejbjerg,
7400 Herning
Velkommen til Sofievej 7 i Snejbjerg – en stor og velindrettet familievilla på 179 m² med masser af plads, gode opholdsrum og en praktisk planløsning, der gør hverdagen både fleksibel og funktionel. Boligen er opført i 1972 og senere bygget til i 1978, og her får du en solid og fuldt udnyttet ejendom på en 805 m² lukket grund i et attraktivt og stille villakvarter tæt på skole, idrætsfaciliteter, indkøb og grønne områder.Taget er skiftet i 2004 og flere vinduer er skiftet i 2014.
Bemærk: Ligger under Snejbjerg Skole-skoledistrikt.
Huset byder på hele fem værelser fordelt i en god og naturlig værelsesafdeling, hvilket giver optimale rammer for børnefamilien, den pladskrævende eller dig, der har behov for hjemmekontor i hverdagen. De to badeværelser ligger centralt placeret i huset og giver en yderst velfungerende hverdag for både store og små. Begge badeværelser er med gulvvarme og renoveret i 90'erne.
Køkkenet, der er renoveret i 2008, har en direkte og god forbindelse til hverdagsstuen, så dagligdagen hænger naturligt sammen mellem madlavning, samvær og ophold. Fra dagligstuen kan du tilgå den husets store gæstestue. Den er både rummelig, lys og indretningsvenlig. Hvis behovet opstår, er det muligt at skabe et stort køkkenalrum ved at åbne op mellem køkken og dagligstue eller mellem køkken og den store gæstestue. En flot solskinsdag fyldes rummene med massere af lys! Fra gæstestuen er der udgang til den store terrasse. Et perfekt spot om sommeren, hvor du kan nyde vejret ugeneret og privat med sol fra den står op til den går ned.
Boligen rummer også et bryggers/baggang, der blev renoveret i 2008, som er perfekt til hverdagens praktik. Planløsningen er kendetegnet ved brede gangarealer og veludnyttede rum, hvor der er tænkt i funktionalitet og hverdagspraktik hele vejen igennem huset.
Udvendigt får du en 28 m² garage samt et tilhørende skur, der giver gode muligheder for både opbevaring, hobby og værkstedsprojekter. Haven er velanlagt med flere gode kroge, grønne arealer og god plads til leg og udeliv.
Alt i alt en stor etplansvilla med gode værelser, gode opholdsrum og en gennemtænkt planløsning – perfekt til familien, der ønsker sig god plads i et stærkt og eftertragtet lokalmiljø i Snejbjerg.
Velkommen hjem!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!