Kragsnapvej 17, Sinding,
7400 Herning
Plads, muligheder og landlig ro på Kragsnapvej 17 i Sinding. På landet, tæt på byen!På Kragsnapvej 17 får du en rummelig ejendom med masser af anvendelige kvadratmeter – både inde og ude – beliggende i rolige og naturskønne omgivelser tæt på Sinding, kun en kort køretur fra Herning og Aulum.
Boligen rummer 134 m² og byder på en god og funktionel planløsning. Husets opholdsrum består af en lys og rummelig stue samt alrum med god plads til både spise- og opholdsområde. Køkkenet ligger praktisk placeret i forhold til stuen/alrum og har gode arbejdsforhold. Køkkenet er skiftet i nyere tid og fremstår moderne. Derudover rummer boligen flere værelser, som giver fleksible indretningsmuligheder – hvad enten behovet er børneværelser, kontor eller gæsteværelse. Værelserne ligger på både stueplan og 1. sal, så er er mulighed for at lave forældre og børneafdeling. Badeværelse og entré fuldender stueplanet på en overskuelig og funktionel måde. Badeværelset fremstår i flot indbydende stand og har gulvvarme.
Kælderen på 56 m² giver ekstra plads til opbevaring, hobbyrum eller værksted og bidrager med mange anvendelsesmuligheder. Det er også her at husets pillefyr står lunt og godt.
Udvendigt får du en dejlig stor grund på hele 1.486 m² med god plads omkring ejendommen. Her er både garage på 32 m² samt et rummeligt udhus/værksted på hele 78 m², som er ideelt til den pladskrævende hobby, opbevaring eller det store værksted. Haven giver mulighed for både leg, afslapning og udeliv i naturrige omgivelser. Her er en have med daglige besøg af områdets dyreliv.
Ejendommen er opført i 1957, ombygget i 1979 og senest renoveret mellem 2005 og 2012. Det fremstår i dag som et solidt hus, hvor her stadigvæk er et hav af muligheder for dem der ønsker det.
En ejendom der kan passe godt til både unge mennesker, den enlige med et par børn eller den lille familie. Det er til dig der sætter pris på naturen og samtidig ønsker kort afstand til by og motorvejsforbindelser.
Velkommen hjem!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!