Højervej 5,
6000 Kolding
Velkommen til Højervej 5, her ligger en perle af et parcelhus, som nu kan blive hjem til jeres familie eller dig og din partner. Boligen byder på skønt design både indvendigt og udvendigt, samt en pragtfuld placering i Kolding Huset er opført i 1969, og det fremstår velplejet, med en utrolig charme og historie der dog stadig er bevaret. Til boligens ydre tilhører en fin indkørsel, der fører op til den gode garage – tilknyttet denne bygning er et værksted, samt et værelse med egen brændeovn og et integreret disponibelt rum. Derudover tilbydes der en dejlig lukket have, den inkluderer et godt græsareal, og to solrige syd- og vestvendt terrasser, med denne placering af terrasserne har I muligheden for, at nyde solens stråler uanset tidspunktet på dagen. Indvendigt finder man veludnyttede kvadratmeter fordelt på 1-plan. Man bydes velkommen indenfor af den fine entré, der fungerer som fordelingsgang til resten af boligen. Herfra ligger køkkenet, som er holdt i en tidløs, hvid stil, og pladsen er optimalt udnyttet, desuden bliver køkken og alrum harmonisk forbundet og adskilt af den halve skillevæg. Stuen er rummelig med rigeligt lys, her kan det tilføjes, at naturligt lys generelt nok ikke bliver en mangelvarer i dette hjem. Stuen kan desuden let inddeles i opholds- og spisestue – desuden inkluderer rummet en hyggelig brændeovn. Derudover byder boligen på 3 værelser, og det ene har den ekstra luksus at det har integreret walk-in-closet – med en planløsning som denne kan man nemt opdele i en ungdoms- og voksenafdeling. Til sidst findes et stort badeværelse, som er holdt i moderne design, og inkluderer separat brus. Boligens beliggenhed er helt i top, med en placering på en stikvej, i et villakvarter er man næsten garanteret at kunne nyde tilværelsen i fred og ro. Men ro er ikke det eneste, denne herlige lokation har at tilbyde, den ligger også centralt med under 1 kilometer til skole, herunder også syddansk universitet Kolding, børnehave og indkøb. Pendler man? Er der ligeledes kun 1,8 kilometer til Kolding station, samt kort til Sønderjyske motorvej. 
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!