Linåtoften 16, Linå,
8600 Silkeborg
Huset er et Panbo-hus fra 1965, som løbende er blevet renoveret med respekt for den oprindelige stil. Facaden fremstår i en flot kombination af gule mursten og træbeklædning, der giver boligen et varmt og moderne udtryk.Boligen rummer 235 veludnyttede etagemeter fordelt på to plan. Du bydes velkommen i en lys entré med tilhørende fordelingsgang, der skaber en god sammenhæng mellem rummene. Centralt placeret finder du husets badeværelse, mens den ene ende af boligen byder på et nydeligt og velholdt Invita-køkken i åben forbindelse med alrum og spiseplads. Herfra er der videre adgang til en lys og hyggelig stue, hvorfra du kan træde direkte ud på en skøn overdækket træterrasse – et oplagt sted at nyde de lange sommeraftener.
I den modsatte ende af boligen finder du tre gode og regulære værelser, som alle har en fin størrelse. I fordelingsgangen er der desuden mulighed for at etablere et ekstra værelse eller for eksempel kontor eller hobbyhjørne.
Fra gangen er der trappe til underetagen, hvor du får en stor, integreret garage, samt flere gode rum med mange anvendelsesmuligheder, herunder et praktisk vaskerum og et ekstra toilet – ideelt til den pladskrævende familie eller til dig, der ønsker værksted, opbevaring eller hobbyfaciliteter.
Grunden er på 1003 kvadratmeter og ligger smukt på en skrånende grund, hvilket skaber en hyggelig og spændende have i flere niveauer. De forskellige plateauer giver mulighed for både leg, afslapning og kreative uderum. Haven byder på græsarealer til boldspil og leg samt flotte træer og buske, der tilsammen skaber en grøn og indbydende oase. Fra grunden er der desuden en skøn udsigt, som fuldender oplevelsen.
Beliggenheden i Linå er særligt attraktiv – især for børnefamilien. Her er kort afstand til både vuggestue og børnehave i det lokale børnehus, og området er kendt for sine smukke, grønne omgivelser og et stærkt lokalt fællesskab. Linå er en levende by med et aktivt foreningsliv og mange aktiviteter året rundt for både børn og voksne. Samtidig er der kun ca. 10 minutters kørsel til Silkeborg centrum.
Her får du en bolig, der forener charme, historie og funktionalitet med en skøn beliggenhed tæt på natur og byliv.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!