Komosevej 12 & 14,
8600 Silkeborg
For enden af en privat fællesvej, godt tilbagetrukket fra vejen, finder I denne velholdte villa omgivet af fred, ro og enestående natur. Her bliver I ejere af hele 59.950 m² fordelt på to matrikler – Komosevej 12 og Komosevej 14 – hvor den omkringliggende fredsskov danner en helt særlig ramme om livet på landet. Her vågner I til fuglesang, Bambi og Mikkel-ræv i forhaven, og følger årstidernes skiften fra første parket.Villaen er opført i 1990 og fremstår i dag moderne, indbydende og særdeles velholdt. Boligen rummer 170 velindrettede kvadratmeter, hvor funktionalitet og komfort går hånd i hånd. Planløsningen er ideel til familien med en velfungerende opdeling mellem forældre- og børneafdeling, to flotte badeværelser og gulvvarme i hele huset minus walk-in, som sikrer en behagelig komfort året rundt. Husets naturlige samlingspunkt er det stilrene Svanekøkken fra 2017, hvor kvalitet, æstetik og funktionalitet mødes. Her er god plads til hverdagens måltider, mens de lyse opholdsrum skaber en dejlig forbindelse mellem inde- og udeliv med udsigt til den naturskønne grund.
Ejendommen opvarmes økonomisk via jordvarme i boligen. Det rummelige værksted opvarmes med en luft til luft varmepumpe og er indrettet med en autolift, hvilket giver særdeles gode rammer for bilentusiasten eller den pladskrævende hobby. Her er der mange anvendelsesmuligheder – hvad enten det er til mekanisk arbejde, hobbyprojekter eller opbevaring.
Den fuldmurede villa vidner om solid kvalitet, og overalt mærker man, at ejendommen er passet og vedligeholdt med stor omhu. Her får I ikke blot et hus – men en ejendom med sjæl, plads og muligheder i naturskønne omgivelser.
Her bor I fredeligt midt i naturen, samtidig med at Kragelund by ligger blot få minutter væk. Her finder I skole, daginstitution, indkøbsmuligheder, friluftsbad, idrætsfaciliteter og et aktivt foreningsliv, mens Silkeborg, Kjellerup og de større vejforbindelser nås på kort tid. Kragelund er kendt for sit stærke lokalsamfund, naturskønne omgivelser og gode hverdagsfaciliteter – en attraktiv kombination for både børnefamilier og dem, der ønsker ro uden at give afkald på hverdagens bekvemmeligheder.
Drømmer I om et liv med højt til himlen, skoven som nærmeste nabo og masser af plads omkring jer – uden at gå på kompromis med moderne komfort. Her er plads til børnefamilien, naturelskeren, jagtinteresserede, den pladskrævende hobby eller blot ønsket om at bo ugeneret i naturskønne omgivelser. Kort sagt en ejendom, hvor livskvalitet, natur og bolig går op i en højere enhed.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!