Mausingvej 1,
8600 Silkeborg
I udkanten af Silkeborg, i det hyggelige Sinding, finder du denne charmerende røde murstensvilla fra 1929. Her får du 161 m² bolig fordelt på to plan, en dejlig stor grund på 1.730 m² og masser af muligheder for at skabe et hjem, der passer præcis til dine ønsker og behov. Her får du en skøn kombination af landlig idyl, naturskønne omgivelser og kort afstand til Silkeborgs mange tilbud.Når du træder indenfor, bliver du mødt af en rummelig entré med trappe op til førstesalen og adgang til boligens praktiske køkken med spiseplads og en fordelingsgang med adgang til et af boligens to badeværelser. Husets naturlige samlingspunkt er den store spisestue, der ligger i åben forbindelse med den lyse og rummelige stue. Her er der god plads til både hyggelige hverdagsstunder og festlige sammenkomster med familie og venner. Fra spisestuen er der udgang til en hyggelig udestue, som forlænger sæsonen og giver mulighed for at nyde haven og det grønne kig i endnu flere af årets måneder.
Fra stuen er der adgang til to af boligens fire værelser, hvoraf det ene har direkte adgang til boligens andet badeværelse.
På førstesalen venter et stort repos med ovenlysvinduer, der skaber en lys og indbydende atmosfære. Her er der rig mulighed for at indrette et hyggeligt opholdsrum, et hjemmekontor, et hobbyrum eller et legehjørne til familiens yngste. Etagen rummer desuden boligens to sidste værelser, så her er god plads til både familien, gæsterne eller dem, der drømmer om ekstra rum til hjemmets mange aktiviteter. Hertil kommer en kælder på 15 m² med et stort disponibelt rum, der er oplagt til opbevaring.
Udendørs venter en flot og velholdt have, hvor der er plads til både afslapning, leg og hyggelige stunder under åben himmel. Den store græsplæne indbyder til boldspil og havesjov, mens buske og træer skaber en grøn og hyggelig ramme om udelivet. Haven er delvist omkranset af hæk og hegn, og med flere terrasser rundt om huset er der gode muligheder for at finde en solrig plet dagen igennem. Til ejendommen hører desuden en rummelig dobbelt carport på hele 48 m², hvor bilerne kan holde i tørvejr.
Beliggenheden i Sinding er ideel for dig, der ønsker at bo i rolige og naturskønne omgivelser uden at give afkald på hverdagens bekvemmeligheder. Her får du landsbyens hyggelige atmosfære og naturen lige i nærheden, samtidig med at Skægkærskolen ligger under 3 km fra boligen, og indkøb kan nås på omkring syv minutter. På blot 15 minutters kørsel når du Silkeborg centrum, hvor du finder et væld af shoppingmuligheder, caféer, kulturliv og aktiviteter.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!