Gammel Stillingvej 425, 1
8462 Harlev J
Leder I efter en lejlighed med god plads og ‘kant’ beliggende i et godt nærområde tæt på Jyllands største by? Hvis ja, så byder vi jer hjertelig velkommen til Gammel Stillingvej 425, 1.!Denne lejlighed er ganske charmerende og har sin egen stil, hvilket medfører en række lækre detaljer såsom fritliggende loftsbjælker, flotte, hvide murstensvægge enkelte steder og flere karnapvinduer. Boligens stueplan består af en lys, rummelig entré, et toilet og en trappe, der fører jer op til den kvadratmeterrige 1. sal, og her bliver I blandt andet mødt af to stuer en suite, og I får absolut ikke problemer med at få plads til både TV- og spiseområde. I den ene stue er der udgang til en lækker altan, og i forlængelse af selvsamme stue ligger køkkenet, der skiller sig ud med det smukke og anderledes design, og så er der endda også her plads til at samles om spisebordet i alrummet. 1. salen rummer også tre gode værelser, og de har alle indbyggede skabe, mens to af dem har udgang til ejendommens største altan med adgang til fælles have. Badeværelset fremstår velholdt og praktisk, og det deler en anelse stil med køkkenet, hvilket er med til at give huset sin unikke og luksuriøse stemning. Derudover er det også værd at bemærke, at ejendommen har et godt energimærke B.
Selve ejendommen med det velbevarede, charmerende udtryk er opført i 1900, og hertil får I fornøjelsen af to skønne altaner med en fantastisk udsigt, hvor en trappe fra den ene altan leder direkte ned i haven. Haven byder på hyggelige kroge, flere solrige terrasser og ikke mindst en stor pool.
Boligen er beliggende centralt i Harlev kun 20 minutters kørsel fra midtbyen i Aarhus, og i dette skønne nærområde har I alle hverdagens nødvendigheder, praktikaliteter og fornøjelser rigtig tæt på. Her får I mulighed for at skabe jer de nemmeste ture frem og tilbage for de yngste medlemmer af familien, idet både folkeskole, børnehave og vuggestue kan nås inden for kun 100 meter fra adressen. Derudover ligger det nærmeste supermarked kun 200 meter væk og det nærmeste busstoppested er beliggende ved indkørslen til ejendommen, som kører direkte til Aarhus midtby. Så når det kommer til institutioner og offentlig transport, skal man lede længe efter noget så praktisk en beliggenhed, som netop denne ejendom har. Hvis der er gang i sporten, kan I finde Næshøjhallen, svømmehal og Næshøj Idrætscenter kun 500 meter væk. Det er nemt for jer at komme rundt i det jyske, da både Herningmotorvejen og E45 kan fanges en enkelt kilometer fra hoveddøren.
Med denne interessante lejlighed får I optimale forhold, og det gælder både lejlighed, by og omegn. Vi glæder os til at fremvise for jer, og vi ses i Harlev!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!