Skovbrynet 29,
8670 Låsby
For enden af en lukket stikvej i et dejligt, børnevenligt villakvarter finder I denne gedigne, fuldmurede familievilla. Velkommen til Skovbrynet 29.Her kan man bo med kort afstand til alle hverdagens fornødenheder, herunder skole, daginstitution, dagligvareindkøb og Søparken, som alle nås inden for 15 minutter på gåben.
Infrastrukturmæssigt ligger Låsby helt fantastisk i smørhullet mellem Skanderborg, Silkeborg, Hammel og Aarhus, som alle nås i bil på blot 20 minutter.
Villaen er solidt opført i 1974 med tre værelser. I 1984 blev den tilbygget med en fuldmuret vinkel med yderligere to værelser, hvormed boligen den dag i dag rummer god plads til den store familie eller den pladskrævende køber.
Boligen råder over et praktisk bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Her er for få år siden installeret en ny luft/vand-varmepumpe, som sikrer ejendommen en energivenlig varmeøkonomi.
I forlængelse heraf ligger et særdeles anvendeligt spisekøkken, som kan lægges sammen med opholdsstuen for dem, der ønsker sig det store køkken/alrum.
Den næsten 40 kvadratmeter store opholdsstue rummer plads til, at de store familie og venner kan samles om et veldækket bord.
De store vinduespartier sikrer en masse dejligt lys, og terrasseudgangen indbyder til, at man kan rykke udenfor på den skønne terrasse.
I opholdsstuen findes i øvrigt et flot, originalt, massivt parketgulv, som kan slibes og behandles efter købers eget ønske.
Husets charmerende badeværelse er udstyret med badekar og originale retro-70'er-klinker.
For dem, der har ønske om et badeværelse nummer to, kan den rummelige entré inddrages til dette formål.
De i alt fem værelser har varierende størrelser på 9-12 kvadratmeter. Her kan de fleste børnefamilier finde sig til rette.
Udvendigt præsenterer huset sig flot med sine gule mursten, antracitgrå vinduer og sortmalede tag.
Den velanlagte have byder på grønt græs med plads til boldspil, højbede og drivhus til dem, der ønsker at dyrke sine egne grønsager.
Skønnest af alt er den store, flisebelagte terrasse, hvor tilbygningen sammen med garagebygningen danner følelsen af et rigtig hyggeligt gårdhavemiljø.
Her kan man helt ugeneret nyde udelivet i læ og sol på solrige dage.
Til ejendommen hører også en god garage på 28 kvadratmeter og et tilhørende skur til haveredskaber.
Skovbrynet 29 er det ideelle hjem for jer, der søger en rummelig familievilla på en børnevenlig placering med en god planløsning og en rar, hjemlig følelse.
Dette hjem er klar til at danne rammen om mange gode år for sine nye ejere.
Bestil din fremvisning allerede i dag på 87 11 33 33
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!