Lillemøllevej 11, Levring,
8620 Kjellerup
For enden af en lille grusvej på Lillemøllevej 11 ved Levring finder I denne spændende landejendom, hvor idyl, rummelighed og et væld af muligheder går hånd i hånd. Ejendommen har knap otte hektar jord, og fra matriklen kigger I ud over egne marker og et smukt, kuperet landskab. Her er rammerne ideelle for jer, der drømmer om et liv på landet med plads til familien, de helt store hobbyer, dyrehold eller erhverv.Stuehuset rummer 188 kvadratmeter med en lys og venlig atmosfære. Spisekøkkenet fremstår med hvide fronter, indbyggede hvidevarer og en god spiseplads ved vinduet. Herfra fortsætter I ind i spisestuen, der har direkte udgang til en overdækket terrasse mod øst og syd. Derudover rummer huset to gode værelser med mulighed for at etablere flere, et rummeligt bryggers samt et stort badeværelse. I forlængelse af huset ligger den rummelige udestue fra 2024 med glas på tre sider og højt til loftet. Et ekstra køkken og et viktualierum ligger lige ved siden af, hvilket gør det let at dække op til store selskaber og hyggelige middage.
Udenfor venter en pæn og overskuelig have med grønne plæner, frugttræer og en uforstyrret ro.
Udover et hyggeligt og stemningsfuldt stuehus og dejlige udearealer får I også nogle særdeles anvendelige udbygninger. Det store maskinhus giver fremragende albuerum til køretøjer, maskiner, trailer og værksted. Drømmer I om dyrehold, er der også rigtig god mulighed for det her.
Det store jordtilliggende er ideelt til både dyrkning og dyrehold. Det understreger den landlige stemning og giver en dejlig følelse af frihed og luft omkring sig. Her kan I nyde de åbne vidder, naturen og den særlige ro, som kendetegner livet på landet.
Beliggenheden i det åbne landskab sikrer en fredelig tilværelse tæt på naturen, samtidig med at hverdagen glider nemt. Børnehuset ligger blot to kilometer fra adressen, og i Kjellerup cirka fem kilometer herfra finder I skole, indkøbsmuligheder og idrætsfaciliteter. Større byer som Viborg og Silkeborg nås på blot 15 til 20 minutter i bil. Her får I en ejendom med sjæl, imponerende pladsforhold og frihed til at skabe jeres helt eget tilflugtssted på landet.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!