Bredgade 42,
7160 Tørring
God plads og masser af muligheder for at skabe netop det hjem, du drømmer om, er hvad du finder her på Bredgade 42, attraktivt beliggende midt i Tørring. En bolig der især henvender sig til dig, som ikke er bange for at tage fat og som ser mulighederne i en bolig, hvor du kan sætte dit eget personlige præg på.Her får du en bolig med en god og fleksibel planløsning, der kan tilpasses forskellige livssituationer og behov. Villaen er derfor oplagt til både førstegangskøberen, børnefamilien eller parret, der ønsker god plads og muligheden for at indrette sig på flere forskellige måder. Ja, med et soveværelse i stueplan henvender den sig også til de ældre der skal have hverdagen til at fungere i én plan.
Boligens store førstesal på hele 72 m² er uden tvivl et af ejendommens helt store plusser. Her får du en ekstra etage med et væld af anvendelsesmuligheder, som kan tilpasses familiens behov. Drømmer du om flere værelser, en stor og hyggelig opholdsstue, hjemmekontor, hobbyrum eller måske en afdeling til de større børn, er mulighederne mange. Førstesalen giver ganske enkelt ekstra luft og fleksibilitet og kan udvikles i takt med, at familiens behov ændrer sig.
I stueplan finder du flere gode opholdsrum og en planløsning, der giver et godt udgangspunkt for at skabe et funktionelt og personligt hjem. Her er plads til både hverdagsliv, gæster og hyggelige stunder med familien.
Udendørs fortsætter mulighederne, med en praktisk carport, en dejlig og privat have samt en udbygning på hele 36 m². Udbygningen trænger til en kærlig hånd, men giver gode muligheder for opbevaring af havemøbler, cykler og haveredskaber, eller være det oplagte sted at indrette værksted eller hobbyrum. Haven giver samtidig mulighed for at skabe et hyggeligt uderum, hvor sommerdagene kan nydes i rolige og private omgivelser.
Beliggenheden er endnu et stort plus. Her bor du centralt i Tørring, hvor en stor del af hverdagens gøremål kan klares til fods eller på cykel. Skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter ligger inden for kort afstand, hvilket gør det nemt og bekvemt at få hverdagen til at fungere – både for børnefamilien og for dem, der sætter pris på at have byens tilbud lige i nærheden.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!