Hillerødvej 43, Tulstrup,
3400 Hillerød
Er I på udkig efter et hjem, hvor den store børnefamilie kan få plads til både hverdag, leg og fællesskab? Så skal I tage et kig på denne velholdte familievilla i Tulstrup, hvor I får fem værelser, en stor grund på 1.101 kvadratmeter og skønne omgivelser med marker og åbne vidder lige i nærheden.Her er god plads til familielivet – både inde og ude. Den sydvestvendte have giver jer et dejligt uderum med plads til leg, boldspil og sommerens hyggelige stunder, mens terrassen bliver det naturlige samlingspunkt, når solen skal nydes. Grunden er omkranset af grønne omgivelser og høje træer, som skaber en dejlig ro omkring huset.
Indenfor venter en bolig, der er passet godt på, og som samtidig giver jer mulighed for at sætte jeres eget præg. Planløsningen er særligt velegnet til familien med børn, da husets fem værelser er fordelt i to separate afdelinger. Tre værelser ligger samlet i den ene ende af huset, mens de sidste to findes i den modsatte ende. Det giver oplagte muligheder for at indrette en hyggelig børneafdeling og en mere privat forældreafdeling.
Entréen leder videre til bryggerset, badeværelset og det hyggelige spisekøkken, som ligger i forbindelse med stuen. Her er mulighed for at tænke i et større køkken-alrum, hvis I ønsker et mere åbent samlingspunkt for familien.
Boligen har således gode rammer for at skabe et hjem, der kan følge jer og familiens behov gennem mange år.
Beliggenheden i Tulstrup giver jer en skøn kombination af natur, fællesskab og en nem hverdag. Her er børnehus og busforbindelser, mens skole og sport kan nås på cykel. Samtidig er I omgivet af marker og åbne landskaber, så naturen aldrig føles langt væk. Og når hverdagen kalder på byliv, shopping eller cafébesøg, er Hillerød centrum kun omkring 10 minutter væk i bil, ligesom S-toget giver forbindelse videre mod København.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!