Lemvigvej 46, Tørringhuse,
7620 Lemvig
Lad os byde jer indenfor til en fremvisning af murermestervillaen her på Lemvigvej 46 – her kan I nemlig nu overtage nøglerne til en energivenlig og prisvenlig bolig, der byder på en lang række af kvaliteter og egenskaber, som bare står i kø for at melde sig på banen. Som et ekstra plus nyder boligen godt af den smukkeste udsigt over marker og eng, og på en klar dag kan I endda skimte fjorden i horisonten…Er jeres nysgerrighed vakt?
Villaen er opført i 1949, og den er både hulmursisoleret, omfuget og delvist renoveret, hvorfor I overtager et indflytningsklart, meget energivenligt og prisvenligt hjem – perfekt for fx børnefamilien og førstegangskøberne, der ønsker at bo godt og samtidig have luft i økonomien. Matriklen tæller 1017 kvadratmeter, og den er både anlagt med indkørsel, garage, disponible rum til fx værksted og opbevaring, solterrasse, drivhus og et stort græsareal, der munder direkte ud i den omkringliggende natur. Her vil I uden tvivl opleve en helt særlig wauw-faktor, som bidrager med herlighedsværdi i hverdagen.
Hoveddøren åbner op til husets entré, og herfra er der videre afsæt til resten af stueetagen. Boligens omdrejningspunkt består af to sydvendte stuer en suite med brændeovn, og herfra er der nem adgang til det rummelige spisekøkken, der er opført i et strømlinet design med integrerede hårde hvidevarer samt god bord- og skabsplads. På denne etage får I også glæde af en baggang med egen indgang, et flot badeværelse samt et praktisk bryggers, og hjemmet afrundes af 1. salen, som byder på to regulære værelser.
Beliggenheden er naturligvis lige så attraktiv som selve villaen. Som vi allerede har afsløret, har I udsigt over den smukke natur, og her i Klinkby har I samtidig alt i ét – det gælder eksempelvis fritidsaktiviteter, børnepasning og skole lige ved døren. Alligevel har I Lemvig i cykelafstand, og her kan I nyde en solskinsdag på den hyggelige havn, gå en tur i den hyggelige bymidte, handle alle hverdagens fornødenheder og meget, meget mere.
Velkommen hjem!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!