Grummesgårdparken 29, Nørre Nissum,
7620 Lemvig
Vi har nu glæden af at kunne byde jer velkommen indenfor i denne veldisponerede familievilla, der er beliggende på en børnevenlig stikvej i et eftertragtet kvarter i Nr. Nissum - her får I som børnefamilie masser af mulighed for at udfolde jer præcis, som I ønsker i det 155 kvadratmeter store hjem.Boligen fordeler sig med fire gode værelser, to badeværelser, stor stue og et dejligt køkken med baggang. Fordelingen af værelserne gør, at der kan skabes en børneafdeling eller måske et separat kontor i den ene ende af huset. I stuen finder I virkelig hjemmets hjerterum med masser af god plads til, at I kan samle hele familien om spisebordet, der får skønt med lys fra de store vinduespartier, hvor I har udsigt til den grønne have. Brændeovnen giver jer samtidig mulighed for at slå benene op på de køligere aftener og nyde ildens knitren.
Hele hjemmet er generelt præget af lyse og varme detaljer med de flotte gulve, der spreder sig gennem hjemmet, og hvor der er fliser, får I et miks af sandfarvede og mørke toner. De to badeværelser gør det nemt for jer at klare morgentandbørstningen uden de store problemer, og de lyse opbevaringselementer giver et klassisk touch til hjemmet, der fortsætter i det fine køkken, hvor der er god plads til at inddrage børnene i den daglige madlavning og være sammen om hyggelige stunder. Placeringen af køkken og stue gør det samtidig nemt at lave køkkenalrum, hvis I gerne vil åbne hjemmet op.
Uden døre giver den store have masser af muligheder for børneleg, og på den flisebelagte terrasse kan I nemt dække op på de hyggelige sommeraftener eller blot nyde morgenkaffen i ro og mag. I får et skur til opbevaring og på boligens forside er der både carport og en rummelig garage, så I får masser af plads.
Når I vælger denne herlige villa, får I, som sagt, adresse i Nr. Nissum, hvor der er et skønt sammenhold, foreningsliv og gode uddannelsesmuligheder – ja, byen er faktisk tidligere kåret som “årets landsby”. Her får I altså en let hverdag nær børnepasning, skoler og indkøbsmuligheder med kun 450 meter til Min Købmand. I byen er der gode grønne arealer, hvor I kan få frisk luft og røde kinder, og hvis I er til sand mellem tæerne, så ligger Højsgaard Strand små tre kilometer væk, hvor I kan nyde det smukke, kuperede landskab.
Vi ser frem til at byde jer velkommen indenfor!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!