Stationsvej 8, Ramme,
7620 Lemvig
Investeringsejendom med 2 gode lejemål
RÆKKEHUS SOM NABO TIL RAMME ST.
Fyrbøder! Giv los! Hæld kul på maskinen, for nu skal vi med fuld fart til din nye residens på Stationsvej 8 – og når du rammer Ramme St., kan du praktisk talt hoppe fra førerhus til dagligstue, for hjemmet placerer sig direkte op ad perronen. Pendler du, eller holder du bare meget af lokomotiver? Så vil du elske at kalde dette for din base.
Mellem hver halve og hele time kommer VLTJ-linjen på visit, måske med Georg som chauffør, og turen er en dejlig rejse ned ved fjorden ud mod havet gennem Jylland, når man rejser med VLTJ. Lokomotiverne og passagererne er det eneste, der hindrer lysindfaldet mod sydvest fra at trænge helt ind i alle boligkroge, for på den anden side af jernbanen er der et åbent stykke med træer, som blot giver et grønt og dejligt udsyn. Selve huset er komfortabelt indrettet med veldisponerede kvadratmeter fordelt over entré, to værelser, stue, spisekøkken og badeværelse, og fra stuen åbner et sæt dobbelte terrassedøre ud mod terrassen, hvor du kan sidde i første parket til banelegemet.
Når du står med nøglerne i hånden, kan du passende også fatte om den hvide malerpensel, for huset har et kæmpe potentiale for at blive et lyst samlingspunkt for hverdagen. Giv lofter og vægge en tur, og undersøg måske, om køkkenets ellers helt klassiske og tidløse elementer skal udskiftes med noget mere moderne – måske skal der endda åbnes mere op mellem hjerterummene, så der skabes en større sammenhæng?
Uanset hvad er det helt fantastisk, at du fra hoveddøren kan træde direkte ind i kupéen og efter bare 9 små minutter stå på Lemvig St., smilehullet ved fjordens vig! Den hyggelige, maritime by har centrum omkring havnemiljøet, og derudover er alle dagligdagens fornødenheder at finde her.
Fut-fut! Skal du med ombord?

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!