Korsagervej 10, Haslund,
8940 Randers SV
I et fredeligt villakvarter i Haslund udbyder vi her en dejlig familievilla fra 1967, der er flot vedligeholdt og fremstår indflytningsklar. Entreen har varme i gulvet, og herfra kan I besøge to værelser, et bryggers med vaskesøjle og et lækkert badeværelse med både badekar og bruseniche. Den gode planløsning indeholder en behagelig stue med flotte gulve, og en brændovn er placeret i hjørnet, så hyggen er sikret i de kølige måneder. I kan snildt indrette jer med et rart sofahjørne, og ved det brede vinduesparti er der direkte udgang til en stor, overdækket terrasse. Køkkenet er blot adskilt fra stuen af en halv væg, så der opstår en god sammenhæng i boligen, og med et spisebord bliver et hjørne af stuen til et funktionelt alrum, hvor familien mødes til måltiderne. Køkkenet er af nyere dato, mere specifikt fra 2017 og fra Kvik; det er holdt i et moderne design med mørke fronter, og der er installeret alt i hårde hvidevarer, inklusiv en opvaskemaskine.
Første sal byder sig til med endnu en stue, hvorfra I kan besøge en stor altan med udsigt over kvarteret, og dertil finder I et gæstetoilet og tre værelser på etagen, mens I fra reposen har adgang til et depot. Generelt er der god plads i boligen, så den store børnefamilie kan slå sig ned og etablere en skøn hverdag, og dertil er der opbevaringsmuligheder i flere værelser. Ejendommens gasfyr er fra 2012, og alle vinduerne blev udskiftet i 2006, så I får et hus, der er løbende vedligeholdt.
Med til ejendommen hører en stor, lukket have, der vil være nem at holde, og på den delvist overdækkede terrasse kan I slappe af, når årstiden inviterer til det. På den store terrasse får I det bedste udgangspunkt for at nyde sommeren, og det overdækkede område giver lidt skygge i varmen, mens I også kan opholde jer under åben himmel. Som haven står nu, vil den være nem at holde, men det står jeg selvfølgelig frit for at supplere med køkkenhave, legehus eller staudebede, hvis I ønsker det.
Garagen er en integreret del af husets kælderplan, og dertil er der plads til flere biler i indkørslen. Denne fredfyldte beliggenhed er god til børnefamilien, som vil bo ganske tæt på idrætsfaciliteter, mens det også skal være ligetil for pendleren at komme på motorvejen. Alle hverdagens behov kan dækkes i nærliggende Vorup, hvor I finder skole, indkøb og børnepasning. Dertil vil det være nemt at besøge Randers Storcenter, der stiller an med flere specialbutikker og dagligvareindkøb. Desuden tager det ikke mere end ti minutter at køre til Randers centrum, når I ønsker at omgive jer med et charmerende bymiljø, der tilbyder et større udvalg af kulturelle tilbud og spisesteder.
Kontakt os gerne for en fremvisning – vi glæder os til at introducere jer til boligen!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!