Nørreådalsvej 3, Venning,
8920 Randers NV
Midt i naturens idyl åbner Nørreådalsvej 3 sig op, som en charmerende landvilla med en lang række istandsættelser, der er med til at forme en yderst magelig tilværelse for den store børnefamilie, der fortjener det bedste. Glæd jer til at flytte ind i denne super rummelige, lyse og lækre bolig, der især har fokus på at gøre opholdsarealerne og hjerterummene til noget særligt. Den store gårdsplads, som er anlagt i 2020, leder op til huset og carport, hvor der er fin plads til to biler. En læmur vinkler en del af gårdspladsen ind som en fin terrasse med udsigten til de åbne marker og den høje sommersol. Der venter naturligvis også et dejligt plæneareal med endnu en terrasse. Indenfor venter en samlet pakke af 260 etagemeter fordelt over stueplan og førstesal, som overalt præsenterer sig med masser af dagslys og talrige renoveringer. Det store badeværelse med gulvvarme og hjørnebadekar i underetagen, fik den helt store tur i 2018, og køkkenet blev skiftet omkring 2003/2004 til kvalitetselementer fra Designa med vaskeø - og i 2013 blev hele førstesalen renoveret igennem. Samtidig blev der installeret ny luft-til-vand varmepumpe i 2021. Og med de store opholdsarealer, der tæller to stuemiljøer en suite, og et værelsesantal på fem styks plus de to badeværelser, bryggers og køkkenet, ja, så er der altså lagt op til et brag af en hverdag! Det hele er nydeligt, tidløst, lyst og indbydende, og der er ikke en finger at sætte på noget. Heller ikke når det kommer til beliggenheden, er der noget at bekymre sig over. Selvom I er havnet i landlige omgivelser, har I bare 20 minutters kørsel til centrum af Randers og endnu kortere til den velrenommerede Hornbæk Skole, indkøb og diverse idrætsaktiviteter. Skal I ud og opleve nærområdet, er en tur til Fussingø med det tilhørende slot og sø en flot seværdighed, hvor I også kan tage en tur i skoven og mærke naturen. 
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!